Naturens mærkelige svampe

Svampe findes i mange forskellige farver, former og størrelser.

Normalt forbindes svampe med en flad hat og en lang stok.

Men svampe kan være meget forskellige, fra det klassiske til de kugleformede og de mærkelige svampe man kun ser effekten af. Svampe opstod for 500 millioner år siden. Der kendes i vore dage omkring 100.000 forskellige svampearter på jorden.

Det man kalder svampe, er som regel kun dens frugtlegeme, det meste af den vokser skjult i jorden inde i selve træet, eller som en effekt på grund af svampen. De findes alle steder. Ude i naturen som enten nedbrydere af træerne eller sammen med dem, hvor svampens mycelium (hyferne) leverer næringssalte og vand til træet, der leverer sukker til svampen.

På menneskekroppen findes fodsvamp og ringorm. I industrien udnyttes svampens evne til at nedbryde organisk materiale til mange enzymbaserede produkter som vaskepulver, tandpasta, madvarer og andre ting. Medicinsk anvendes svampe mod bakterier til udvikling af penicillin. Andre steder bruges gær og skimmelsvampe til brød, pølser, ost og drikke med alkohol. Eddikes mor er svampe, som danner alkohol og sukkerholdige drikke til sur eddike. Svampen findes overalt, får den lov til at vokse, bliver den lige så stor som en kalvelever.

Svampen ahornstråleplet ses som sorte pletter på ahorns blade.

Almindelige mærkelige svampe

Nogle af dem kan ses hele året, andre kun om efteråret.

Sensommerens sorte pletter på blade af ahorn skyldes svampen ahorn-stråleplet, der hele året lever i tæt harmoni med træet under devisen: Du får lidt af mig og jeg får noget af dig. Om vinteren lever svampen mellem træets rødder, i løbet af sommeren kryber den op gennem stammen til bladene og viser sig som sorte pletter. Når træet om efteråret taber bladene følger svampen med og vender tilbage til træets rødder.

De mærkelige skadereder på birketræerne, der skyldes svampe, kaldes heksekoste.

Birketræernes heksekoste

På arten dunbirk ses noget, der kan ligne en rund skaderede.

Det skyldes en svamp i træet, som udskiller et hormon, der får grenene til at sætte skud i alle retninger og danner runde koste. Det er således ikke selve svampen man ser, kun dens effekt.

Navnet skyldes overtro. I ældre dage klippede man kostene af og hængte dem op på gården til advarsel for besøg af væmmelige hekse.

Sorte krudtsvampe

Krudtsvampe kaldes nogle sorte belægninger på afskårne træstammer.

Det kan faktisk ligne krudtslam i begyndelsen, men dækker senere hele det afskårne sted. Svampen skader ikke veddet.

Tøndersvamp vokser på løvtræer som en hård svamp der også kaldes Fyrsvamp.

Tøndersvamp

På mange ældre bøge og birketræer vokser der hårde grå svampe.

Der er tøndersvampe eller fyrsvampe. Siden stenalderen har vores forfædre brugt flint og svovlkis til at slå ild med, der blev opfanget af det let tændelige smuld inde i svampen. Navnet tønder kommer fra det tyske zunder, som betyder at tænde eller fyre. Fra jernalderen brugte man fyrstål med kvartsit, de mest kendte blev vikingetidens spiral oprullede jern ender med flint.

Brug af fyrtøj med stål og flint fortsatte indtil midt i 1800. Dengang kunne man stadig købe fyrtøjs flint på gaderne i København, selv om svovlstikkerne var på vej. Det var på samme tidspunkt, at H.C. Andersen skrev historierne om ”Fyrtøjet” og ”Den lille pige med svovlstikkerne”.

Tøndersvampen er også blevet brugt til hatte, især i Sydtyskland og Midtsverige. Man valkede svampens bløde fibre og pressede dem i facon som en hue eller hat.

Judasøre er en svamp der kun vokser på hyldetræer langs kysten.

Judasøre

Svampen vokser kun på ældre hyldetræer ved kysten.

Som ung er den bægerformet. Siden ligner den et krøllet lyserødt menneske øre med et bruskagtigt kød. Under langvarig tørke om sommeren forvandles ”øret” til en lille sort skorpe. Den kan spises. Men kun til stuvninger, sauce og supper. Svampen må aldrig steges på en pande. Det varme fedtstofs møde med svampens vand får den til at hoppe væk. Navnet judasøre skyldes biblens Judas. Som bekendt var han falsk, som svampen.

På døde grene og kviste af løvtræer kan man i vinterhalvåret se en geleagtig bævre svamp i gule farver. Den lyser op i den regnvåde skov, men er værdiløs til spisning.

Afsmittende topsvamp ligner sorte knapper på nedliggende grene.

Afsmittende topsvamp

Sidst på efteråret kan man på nedliggende egestammer se mange svampe, der ligner sorte knapper. Ved berøring bliver fingrene sort af noget der ligner blæk. Det er dog meget nemt at tørre af med lidt mos. Svampen hedder også afsmittende topsvamp.

Den blev engang anvendt som blæk. I vore dage bruges den mest til farvning af uldklæder, der får en pragtfuld brun farve.

Nisseskæg er ikke en svamp, men skyldes krystalliseret frost fra træet.

Nisseskæg

Efter en nat med frostvejr ses mange løvtræers grene med noget der kan ligne hvidt nisseskæg.

Det kaldes også nisseskæg, og minder om en svamp, men årsagen skyldes frost. Vandet inde i træet er i løbet af natten frosset til iskrystaller. De bliver presset ud gennem træets revner og sprækker og ligner et hvidt nisseskæg.

En historie om svampe ender således med et hvidt nisseskæg.

Naturen har mange andre mærkelige svampe. Da tiden nærmer sig for indsamling af ting til julens dekorationer, kan en af de smukkeste mærkelige svampe anbefales. Det er randbæltet hovporesvamp, en helt almindelig hård træsvamp i smukke farver.

Randbæltet hovporesvamp er meget flot i juledekorationer.