Naboer frygter udvidelse: Det kommer til at stinke, larme og dominere landskabet

Planerne om at udvide Bigadans biogasanlæg ved Aakirkeby vækker bekymring blandt naboerne. De frygter blandt andet støj og lugtgener, når anlægget fremover skal kunne tage imod mere end fire gange så meget biomasse i form af gylle. Bornholms Landbrug & Fødevarer forstår bekymringerne.

For to år siden flyttede Ben Woodhams og Tina Lund ind i Villa Granly på Vestermarievej 84. Her er der fra terrassen udsigt til biogasanlægget, men fremover kommer anlægget til at fylde markant mere, og det har gjort dem urolige.

– Før tænkte jeg ikke så meget på, at der ligger et anlæg derover, men efter planerne om udvidelsen kom frem, så tænker jeg på det hele tiden. Jeg er meget bekymret, siger Ben Woodhams.

Efter planen skal kapaciteten på biogasanlægget fremover kunne tage imod op til 600.000 ton biomasse om året, hvor det i dag kan tage imod 135.000 ton. For at det skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt at udvide anlægget, så det spredes ud over et område på mere end seks hektar. Her skal der blandt andet bygges 35 meter høje skorstene og seks reaktortårne på 27 meter. Til sammenligning er de tre nuværende reaktorer 17 meter høje.

Ben Woodhams har fået lavet 3D-visualiseringer af planerne for at få en fornemmelse af, hvor meget udvidelsen af anlægget egentlig kommer til at fylde, og det har ikke beroliget ham.

– Det er meget skræmmende. Det vil være langt større end noget andet anlæg, som er set her på Bornholm, og det vil i høj grad dominere landskabet fra Lobbæk til Aakirkeby og kunne ses fra Vestermarie, Almindingen og Klintebakken, siger han.

Lugt og larm

Det er især Ben Woodhams og Tina Lund, som bliver ramt af udvidelsen, fordi de er de nærmeste naboer til anlægget. Men der er også andre i området, som er bekymrede, og det er der flere årsager til.

De seneste 15 år har der været en nabogruppe på cirka 10 husstande, som har kæmpet mod lugten fra anlægget, fordi størstedelen af biomassen består af gylle fra svine- og mælkeproducenter. Og frygten er, at når der skal mere end fire gange så meget gylle til anlægget, så kommer stanken også til at stige.

– Før jeg købte huset, snakkede jeg med naboer om lugten, og de sagde, at det er blevet meget bedre nu end for ti år siden. Jeg kan huske, at når man kørte forbi anlægget dengang, så kom der virkelig en ulækker lugt, men lige nu er det ikke så stort et problem. Men det frygter vi, at det kan blive igen, når der skal så meget mere gylle til området end nu, siger Ben Woodhams.

Derudover frygter nabogruppen larmen fra de mange lastbiler, som skal køre de mange tons gylle til anlægget.

– Det kommer til at larme meget mere, end det gør nu, for der kommer masser af trafik. Det vil ødelægge livskvaliteten, og jeg ved ikke, om det bliver muligt at bo her, siger han.

Efterlyser erstatning

Ben Woodhams peger på, at det kan blive nødvendigt at plante nogle træer rundt om grunden, så træerne kan vokse sig store og blokere for udsynet til det store byggeri.

– Men jeg synes, at det er rigtig dårligt, at der ikke er nogen lovgivning i forhold til erstatning, ligesom der er, når der sættes store vindmøller op. En privat virksomhed kan bare bygge et kæmpe anlæg ved siden af vores grund uden at betale erstatning til de lokale, som er påvirket af det. Det synes jeg er fuldstændig crazy.

Hvorfor valgte du at købe et hus lige ved siden af biogasanlægget?

– Da jeg købte huset, vidste jeg ikke, at der ville komme en kæmpe udvidelse lige mod vores grund. Og lige nu er det eksisterede anlæg gemt bag træer, men de skal fældes på grund af udvidelsen.

– Men det er klart, at jo tættere på ens eget hus, jo mere smerter det. Jeg er sikker på, at hvis anlægget lå i Klemensker, så havde jeg ikke brugt så meget tid på at læse om biogas, fortæller Ben Woodhams ærligt.

Sådan ser udsigten ud nu. Foto: Ben Woodhams

Visualisering af hvordan anlægget kommer til at fylde i landskabet. Grafik: Ben Woodhams

Borgermøde mandag aften

Bornholms Regionskommune har inviteret til borgermøde mandag aften på Kanns Hotel i Aakirkeby fra klokken 19-21, og her håber Ben Woodhams og resten af nabogruppen, at der dukker en masse op, som vil dele deres bekymringer om udvidelsen af biogasanlægget.

Frem til den 13. april er det desuden muligt at indsende høringssvar til planerne, og det er noget, som nabogruppen på 10 husstande har tænkt sig at gøre, og håbet er, at andre vil gøre det samme.

– Ambitionen er, at udvidelsen ikke kommer til at ske. Det er det, vi kæmper for. Men vi er bare virkelig bange for, at den her høringsproces kører under radaren, og at den almindelige bornholmer ikke er klar over, hvor stort anlægget egentlig bliver. Derfor har jeg kørt rundt og afleveret plakater med visualiseringerne til hvert eneste hus i det her område, så de er klar over det, siger Ben Woodhams, som i det hele taget mener, at biogas er den forkerte vej at gå for Bornholm, når det kommer til at dække vores energibehov.

– Vi mener, der er tale om green washing af en gammel og ineffektiv teknologi, som prioriteres for at kunne fortsætte en klimabelastende husdyrproduktion og give landbrug og politikere en måde, hvorpå de tilsyneladende når de grønne målsætninger. Det er utroligt, man kan bygge sådan et anlæg og fylde med 600.000 tons gylle hvert år og så kalde det en grøn løsning. Den grønne løsning havde været ikke at have 600.000 tons gylle på Bornholm.

– Jeg forstår godt, at vi som samfund bliver nødt til at acceptere, at der kommer ændringer, og at vi skal kigge på flere vindmøller i horisonten, men det her er noget helt andet. Det er virkelig en forkert måde at løse problemet på.

Direktør forstår bekymringerne

Bekymringerne fra naboerne møder forståelse hos Bornholms Landbrug & Fødevarer, som har været med til at udarbejde den nye biogasplan.

Direktør Thomas Bay Jensen fortæller til Tidende, at der ikke er tvivl om, at det vil have en effekt på omgivelserne, når man vil udvide biogasproduktionen på Bornholm, da det vil blive et større anlæg end i dag og dermed vil fylde mere.

Samtidig medgiver han, at udvidelsen vil betyde flere lastbiler på vejene, og det vil ikke kun være på Vestermarievej, men også i resten af det bornholmske samfund, da man fremover skal hente gylle hos 60-70 landmænd, hvor det i dag kun er hos 20.

– Jeg kan godt forstå de bekymringer. Ingen tvivl om det. Men jeg forestiller mig, at Bigadan i samarbejde med regionskommunen vil gøre alt, hvad man kan for at minimere generne på både støj og lugt. Det kan eksempelvis være ved at sætte støjvolde eller træer op for at afskærme området så godt som muligt, siger Thomas Bay Jensen.

– Det er også derfor, at det er rigtig fornuftigt og godt at lave et borgermøde, så man kan få talt om de bekymringer, man har, siger han og henviser til, at denne fremgangsmetode har været nyttig i forhold til bekymringerne om højspændingsstationen på Sydbornholm, som skal tage imod strømmen fra den nye energiø.

Direktøren afviser samtidig, at biogas er green washing, så landbruget har en undskyldning for at kunne bibeholde sin nuværende bestand af svin og køer.

– Det er faktuelt forkert, at det er green washing, for biogas har en positiv effekt på CO2-udledningen. I Danmark har vi mere hehov for biogas, og biogas er grøn energi, slår han fast.

Han lægger samtidig ikke skjul på, at det er det bornholmske landbrugs ønske at bibeholde den husdyrproduktion, som der er i dag.

– Vores opgave er at fastholde vores nuværende produktion af svin og køer, og det kræver blandt andet, at vi får produceret mere biogas og reduceret CO2-udledningen, siger Thomas Bay Jensen, som peger på, at det ikke er godt for klimaet, hvis landbruget på Bornholm stopper med husdyrproduktion, for så vil produktionen bare flytte et andet sted hen, hvor der måske ikke er noget biogasanlæg.

Biogasplanen er udarbejdet af BLF i samarbejde med BEOF, Bornholms Regionskommune, Business Center Bornholm, Rønne Havn, Nationalt Center for Grøn Energi, Biomasse-Leverandørforeningen, Halm-Leverandørforeningen og Bigadan.

Læs mere:

• Udvidelse kan binde samfundet til svineproduktion i årevis

• Gasprojekt kan gøre os selvforsynende