Ministeren fejlinformeret af rederiet

Bornholmslinjen fik besked på at overholde sejlplanen til punkt og prikke, men det gør den fortsat ikke. Og deres egne tal er pænere end virkeligheden.

103 gange kom Bornholmslinjens hurtigfærger for sent i havn i løbet af maj. Det har Bornholmslinjen selv indrapporteret til Transportministeriet, der overvåger, om rederiet lever op til forpligtelserne i kontrakten.

Transportministeren har ellers givet rederiet besked på at overholde sejlplanen efter en diskussion om, hvad færgerne må og ikke må.

Men først en kort opridsning af sagen:

Den 4. april i år skrev Tidende historien om, at Bornholmslinjen helt åbenlyst har valgt at forsinke expresserne for at kunne sejle langsommere på ruten Rønne-Ystad og dermed spare brændstof. Rederiet sagde, at de ganske rigtigt aktivt valgte at forlænge overfartstiden, men dog uden at nå op på de 10 minutter, der udløser en bod til Transportministeriet. Bornholmslinjen mente, at den praksis var ok, da de blot ”udnyttede fleksibiliteten i kontrakten.”

Mere end 80 minutter går ikke

Men der havde rederiet gjort regning uden vært, for det ville transportminister Thomas Danielsen ikke finde sig i.

Hans ministerium sendte et brev til rederiet, der indeholdt følgende ord: ”Transportministeriet har i Bornholms Tidende kunnet læse Molslinjens (moderselskabet for Bornholmslinjen, red.) udtalelser om besejlingen af afgangen på ruten Rønne-Ystad. Transportministeriet skal i den forbindelse indskærpe, at følgende bestemmelse i kontraktens ydelsesspecifikation pkt. 1.2 om Rønne Ystad ’Den højeste overfartstid på Rønne-Ystad udgør 80 minutter fra planlagt afgangstidspunkt til ankomst,’ er en kontraktuel forpligtelse. Forskellen mellem den bodsudløsende overfartstid (Ydelsesspecifikation pkt. 3, tabel 5), og den kontraktuelt bestemte højeste overfartstid kan ikke anses som en ’fleksibilitet’. En overfartstid på mere end 80 minutter er således ikke i overensstemmelse med kontrakten, desuagtet det ikke udløser bod.”

Kaptajnerne blev informeret

Bornholmslinjen sagde derefter til Tidende, de havde informeret kaptajnerne om, at de skulle bestræbe sig på at ramme ankomsttidspunkterne, men sådan er det ikke gået.

Og faktisk er flere færger forsinkede, end Bornholmslinjen selv har indrapporteret til ministeriet.

Rederiet oplyser selv, hvornår de er sejlet og ankommet, men de tal stemmer ikke overens med virkeligheden. Overvågningen af skibstrafik foregår ved hjælp af AIS-data, som er data, skibene selv transmitterer om deres kurs, hastighed og position. Bornholmslinjen bruger virksomheden Gatehouse Maritime til at holde styr på deres skibe, og det er data fra Gatehouse Maritime, som de leverer til Transportministeriet som dokumentation for deres sejltider. Tidende har adgang til nøjagtigt samme data fra Gatehouse Maritime, og Bornholmslinjen registrerer i hovedreglen ankomst to minutter før, skibet rent faktisk er i havn ifølge Transportministeriets definition.

Klappen går ned

”Ankomsttidspunktet er det tidspunkt, hvor skibet får kontakt med broklap på havnen.”

Præcis sådan står der i Bornholmslinjens kontrakt med Transportministeriet, og det kan Tidende dokumentere ikke passer med Bornholmslinjens data. I halvanden måned har avisen logget samtlige ankomster via Gatehouse Maritime og dagligt offentliggjort de korrekte data på avisens hjemmeside, der altid er omkring to minutter senere, end rederiet har opgivet til ministeriet. For at være sikre på, at de data kan stå for en trykprøve, har avisen 12 gange dokumenteret den præcise ankomsttid med billeder, og de tider stemmer fuldstændig overens med data fra Gatehouse Maritime.

Ikke helt præcise

Da digitale overvågninger ikke er 100 procent præcise, har Transportministeriet defineret, hvad der kan tolereres som en afvigelse, når AIS-data skal sammenlignes med, hvad der faktisk sker på havnen.

”Det registrerede ankomst- og afgangstidspunkt ligger inden for ét minut af, hvornår færgen får fysisk kontakt med broklappen, og landgangen registreres,” skriver ministeriet.

Bornholms Tidende ville gerne have hørt transportministeren om, hvad han siger til, at Bornholmslinjen leverer data om deres egen rettidighed, der ikke stemmer overens med ministeriets definition af, hvornår færgen er i havn. Hvorvidt det er ok, er dog ikke muligt at opklare. Transportministeriet oplyser til avisen, at det ikke har mulighed for at besvare det spørgsmål i løbet af fredagen.

Så skal der et nyt system til

Tidende har foreholdt oplysningerne for Bornholmslinjen og bedt dem give en forklaring på forsinkelserne. 

I har haft 103 forsinkelser i maj, selvom Transportministeren har krævet, at I skulle overholde sejlplanen. Hvordan kan det være, at I ikke kan gøre det?

– Det er jo også det, vi forsøger alt af vores allerbedste hjerte og vilje, men vi har sagt hele tiden, at vi mister otte et halvt minut den ene vej og fire minutter den anden vej, efter Rønne Havn er bygget om. Vi har sagt, at vi kommer til at se forsinkelser i højsæsonen. Det kan vi ikke nå at sejle ind, siger Jesper Maack, der er kommunikationschef i Bornholmslinjen.

Hvordan kan det være, at I opgiver ankomsttider til Transportministeriet, som i hovedreglen er to minutter tidligere, end I faktisk ankommer?

– Vores gamle kaptajn har forklaret, at det her system ikke er fejlfrit. Det er bygget sådan, at det er et felt, vi skal i med færgen, og så logger den på et tidspunkt, hvor færgen ligger stille og registrerer, at nu er den ankommet, siger Jesper Maack.

Men der står i kontrakten med Transportministeriet, at færgen registreres som ankommet, når broklappen er gået ned. Vi kan dokumentere, at det aldrig stemmer overens med de oplysninger, I sender ind i ministeriet. Hvordan kan det være?

– Det, man kan sige med systemet, er, at intet har ændret sig, siden vi bød på bornholmstrafikken i 2016. Der var det implementeret, og det er den måde, der måles på. Der er ikke ændret noget som helst, siden vi bød ind på det her, siger Jesper Maack.

Men hvorfor kan I så ikke bare korrigere de data, I leverer ind til ministeriet, så de bliver helt præcise?

– Hvis der er nogen, der synes, at det her system har vist sig at have en form for skævhed, så må de kigge på systemet. Det er en dum maskine, der står på vores færger. Det er ikke et system, vi kan snyde med. Hvis de ønsker nogle mere præcise målinger, så må vi finde ud af det, siger Jesper Maack.

Hvordan kan det være, at systemet altid logger ankomsten til jeres fordel?

– Det vil altid logge lidt ud til vores fordel, for ellers skal man smide færgen op på kajen. Den er nødt til at gøre det lidt tidligere – det er en algoritme, der styrer det, når tre ting er sammenfaldende – når færgen sejler indenfor det felt, som man betragter som ankommet, sejler mindre end 0,2 knob og skal holde den fart i et eller andet antal sekunder, siger Jesper Maack.

Man kan da bare korrigere for det – hvorfor gør I ikke det?

– Det er de vilkår, der har været – der står en maskine på vores færger, som logger ankomsten, og det er det tal, vi er blevet enige om. Hvis de regler skal ændres, er det transportministeren, der skal gøre det, siger Jesper Maack.

Bornholmslinjen sejler på en kontrakt med staten om samfundsbegrundet færgebetjening af Bornholm – en kontrakt, der udløber i 2030. Det statslige tilskud lyder på godt en million kroner om dagen – eller cirka 400 millioner statskroner til rederiet om året.