Kommunen slår fast: Ingen skjulte dagsordener med fredet kyst

Kommunen slår fast: Ingen skjulte dagsordener med fredet kyst
Det er blevet det helt store spørgsmål, hvorvidt frednigen af kysten ud for Listed (th) er gyldig eller ej. Arkivfoto: Jacob Jepsen
MILJØ | Torsdag 8. februar 2024 • 05:30
MILJØ | Torsdag 8. februar 2024 • 05:30

Det handler ikke om skjulte dagsordener og lumske planer, når regionskommunen har fokus på fredningen af kysten ud for Listed. Det skal afklares om den hidtige fredning er gyldig, men man bakker op om en eventuelt ny fredningssag, hvis det kommer dertil, lyder det fra kommunen.

Bornholms Regionskommune ser gerne, at kysten ud for Listed er fredet, men man skal have afklaret, hvorvidt fredningen af området fra 1976 er gyldig eller ej.

Det fortæller direktør i BRK, Lillian Rasch Madsen, der var til stede på borgermødet i Listed mandag aften, hvor fremtiden for det omtalte område var på dagsordenen.

– Bliver vi overbevist om, at det er fredet, jamen så har vi egentlig en meget nemmere situation, siger direktøren onsdag til Tidende.

Tvivl om gyldighed

Sagen er lige nu gået i hårdknude, fordi der er opstået tvivl om en gammel fredningssag, der af Miljøstyrelsen blev vurderet ugyldig i 2018.

Vurderingen beror på, at da fredningen blev vedtaget i 1976, var der nogle år forinden, i 1969, kommet en ny naturfredningslov, som gjorde, at man ikke kunne lave den her type fredninger. Men flere Listed-borgere og Danmarks Naturfredningsforening Bornholm (DN Bornholm) mener ikke, vurderingen er korrekt.

– Vi har fundet dokumentation for, at fredningen går helt tilbage til 1962, hvor Ibsker Sogn startede fredningsprocessen. Fredningssagen er altså startet før 1969, hvor den nye lov trådte i kraft, og i den lov står der, at fredningssager, der er startet inden, skal behandles efter den gamle lov, fortalte Listed-borgeren Anders Elleby tirsdag til Tidende.

Han udtrykte samtidig bekymring for, hvad der kunne ske ved området, hvis fredningen blev fjernet, og det har ifølge Anders Elleby været svært at blive klog på, hvorfor kommunen forsøger at affrede området. Men det forsøger man heller ikke, slår Lillian Rasch Madsen fast.

– Vi har ikke sagt, at vi ikke er interesserede i, at området er fredet. For vores skyld må det meget gerne blive fredet, men vores udgangspunktet har jo været, at området ikke er fredet. Og når vi ikke selv rejser fredningssag, er det fordi, det er vanvittig tungt administrativt, og vi tænker, at det vil være godt, hvis Danmarks Naturfredningsforening Bornholm vil rejse den sag, forklarer hun og tilføjer, at DN Bornholm ikke har villet rejse en fredningssag, fordi de mener, at området allerede er fredet.

– Så vi er nødt til at få det afklaret først. Det vil afgøre, hvorvidt der overhovedet er noget at diskutere.

Bakker op om ny fredningssag

I bund og grund bakker kommunen faktisk op om en ny fredningssag, hvis det kommer dertil, forklarer Lillian Rasch Madsen.

– Det er blevet antydet, at vi har en skjult dagsorden, hvilket jeg på det kraftigste må afvise. Borgermødet handlede vitterligt om, hvad Listed-borgerne tænker. Vi forsøgte at få nogle tilkendegivelser om, hvad man er interesseret i. Er man for eksempel interesseret i at hele området skal være fredet? lyder det BRK-direktøren, der fortsætter:

– Det handler jo meget om den her plæne, der ligger midt i området, hvor der er petanquebaner og så videre. Skulle man for eksempel undtage den plæne, så der kunne gives los, eller er stemningen mere til, at vi allerede er gået for vidt med at stille et gyngestativ op? I den henseende er der ingen tvivl om, at det vil være godt, hvis en stor del af området er fredet. Det gør det lettere for os, fordi så er det ikke os, der skal træffe beslutningen om, hvorvidt man må det ene eller det andet.

Hvis det nu viser sig, at fredningen er ugyldig, og DN Bornholm derefter ønsker at starte en ny fredningssag. Bakker I så op om det?

– Ja, det gør vi. Jeg tror endda også, at vores jurist har opfordret naturfredningsforeningen til at starte den her fredningssag. Og hvis konklusionen er, at der skal en ny fredning til, så vil der så nok blive en diskussion om, hvad der skal ske med den plæne der, og det er blandt andet det, vi ønsker borgernes input til, forklarer Lillian Rasch Madsen.

Det kan eventuelt være et kompromis, hvor størstedelen af området fredes, men hvor plænen er undtaget, så man har nogle flere muligheder lige præcis for det areal, fortæller direktøren.

– Men det betyder jo ikke, at man bare kan gøre, hvad som helst. Det kan godt være, at der stadig skal ligge en deklaration om, at man ikke kan opføre store monumenter eller noget i den stil.

Når et område er fredet, betyder det blandt andet, at Fredningsnævnet er påtaleberettiget og skal tages med i processen, hvis man ønsker at foretage ændringer i området. Kommunens juridiske afdeling er nu i gang med at undersøge, hvorvidt fredningen fra 1976 er gyldig.



Ejn ujnnerøgges


Et menneske eller dyr af lav, forkrøblet vækst. Kan også hedde ‘et ujnnerøgg’. Ordets sidsteled er beslægtet med udsagnsordet ‘røgga’ (ruge), men den sjældnere udtale ‘ujnneryggj’ viser, at nogen også har forbundet det med ordet ‘ryggj’ (ryg).
FÅ ABONNEMENT