Stor uenighed om fredet område:'Hvorfor ikke bevare fredningen?'

Kysten ud for Listed har været fredet siden 1976, men nu er der opstået usikkerhed om, hvorvidt fredningen er gyldig. Nej, siger kommunen - jo, siger flere borgere i Listed og Danmarks Naturfredningsforening Bornholm.

Fredet eller ej?

Det er blevet det helt store spørgsmål i Listed, hvor Bornholms Regionskommune mandag aften havde indkaldt til borgermøde angående fredningen af kysten foran Listed. De to matrikler, der ejes af regionskommunen, har siden 1976 været fredet, men i et udkast til en ny deklaration, der skal erstatte fredningsdeklarationen fra 1976, som blev præsenteret i forbindelse med borgermødet, indgår det vitale ord "fredning" ikke længere.

Når et område er fredet, betyder det blandt andet, at Fredningsnævnet er påtaleberettiget og skal tages med i processen, hvis man ønsker at foretage ændringer i området. Og det undrer og bekymrer borgerne i Listed, at kommunen nu ønsker at fjerne fredningen.

– Det er noget mærkeligt for os, at kommunen er så interesseret i at få den fredning væk. Der vil i så fald ikke længere være en ekstern part, som træffer afgørelse for området. Kommunen vil så selv lave en tinglysning, men det vil jo være kommunen, der skal se efter sig selv, og det er jo langt fra optimalt, siger Anders Elleby, der bor i Listed og sammen med en gruppe Listed-borgere samt Danmarks Naturfredningsforening Bornholm (DN Bornholm) er gået ind i sagen, da man sidste år fandt ud af, at kommunen arbejdede på det her.

– Det bedste man kan gøre, når der er så fantastisk natur, er jo at beskytte områderne, så det eneste rigtige ville være at kontakte Fredningsnævnet og få startet en ny fredningssag, lyder det fra Anders Elleby.

Markering af det omtalte område, der siden 1976 har været fredet. Foto: Bornholms Regionskommune

Tvivl om fredningens gyldighed

Borgermødet mandag lagde op til, at der skulle drøftes, hvad en revidering af den nuværende fredningsdeklaration ville komme til at betyde.

Men det viste sig hurtigt, at mødet fik et lidt andet udgangspunkt, end man havde forventet, da man i første omgang inviterede borgerne. Det skyldes, at der mangler at blive besvaret et ret vitalt juridisk spørgsmål i sagen. Hvorvidt fredningen fra 1976 er gyldig eller ej.

Bodil Bach Jensen fra juridisk service i BRK var til stede på mødet, hvor hun kunne fortælle, at Miljøstyrelsen i 2018 har vurderet, at den pågældende fredningsdeklaration ikke er gældende. Udtalelsen skulle bero på, at fredningen ikke var gyldig, fordi da fredningen blev vedtaget i 1976, var der nogle år forinden, i 1969, kommet en ny naturfredningslov, som gjorde, at man ikke kunne lave den her type fredninger. Men ifølge DN Bornholm og Anders Elleby viser et dyk i arkiverne, at den vurdering er forkert.

– Der har vi fundet dokumentation for, at fredningen går helt tilbage til 1962, hvor Ibsker Sogn startede fredningsprocessen. Fredningssagen er altså startet før 1969, hvor den nye lov trådte i kraft, og i den lov står der, at fredningssager, der er startet inden, skal behandles efter den gamle lov, fortæller Anders Elleby.

Han mener derfor heller ikke, at det giver mening at diskutere en ny deklaration, når den eksisterende fredning er gyldig, hvilket også var Christian Prips, næstformand i DN Bornholm, pointe på borgermødet.

– Hvis der er en fredning, er der ikke grund til at revidere den, sagde Christian Prip, da han fik ordet, hvor han også slog fast, at fredningsdommeren i 1976 refererer til, at sagen blev startet i 1962, hvorfor DN Bornholm mener, at fredningen fra 1976 fortsat bør gælde.

Mangler svar

På borgermødet var også direktør i BRK, Lillian Rasch Madsen, til stede, og hun lagde ud med at fortælle, at der fortsat ligger et afgørende spørgsmål.

– Vi står i et limbo lige nu. Vi har et juridisk spørgsmål, som DN Bornholm gerne vil have besvaret, lød det fra Lillian Rasch Madsen til de fremmødte, og hun opfordrede til, at man i stedet fokuserede på, hvad man gerne vil med området.

Anders Elleby blev derfor heller ikke synderligt meget klogere på sit allerstørste spørgsmål. Hvorfor vil kommunen ikke bevare fredningen af området?

– Hvis de er interesserede i en beskyttelse af området, hvorfor så ikke bevare fredningen? Hvad er det, de vil? Det var et af de spørgsmål, de skrev op. Jeg tror, de skrev 20-25 spørgsmål op, men der kommer jo aldrig svar på alle de spørgsmål, der blev stillet. Jeg synes, det var for dårligt, siger Anders Elleby.

Han er bekymret for, hvad der kan komme til at ske i området, hvis det ikke længere er fredet.

– Det er jo noget helt fantastisk natur, der er i området. Det er jo det, folk kommer til Bornholm for at se, og man skal passe på, at man ikke ødelægger de værdier, man har. Jeg ved ikke, hvad de har af planer, men det gør det jo nemmere for kommunen, hvis de ikke skal spørge om lov, når de vil ændre noget.