Heste og kvæg på vej: Pellegård skal være vildere

Nina Stork får snart nye beboere på Pellegård i Rutsker. Pelsklædte beboere, som trives med at opholde sig udendørs året rundt, og som kan være med til at genoprette den vildskab og den ro, som verden mangler.

Nina Stork, 59, er uddannet jordemoder, aktivist og iværksætter. I slutningen af 90'erne opbyggede hun to succesrige fertilietsklinikker i København i protest mod lovgivningen, der dengang nægtede lesbiske adgang til de offentlige fertilitetsklinikker. For otte år siden solgte hun de to klinikker og besluttede sig for, at tilværelsen skulle have en ny retning. Den tidligere klinikejer er i dag iværksætter og naturforkæmper og har siden 2011 tilbragt stadig mere tid i sommerhuset i Vang.

Efter en periode med undervisning indenfor sundhed, yoga og kost begyndte Nina Storks interesse for nogle år siden at bevæge sig i retning af emner som klimakrise, biodiversitet og mental sundhed. Hun satte sig i forbindelse med det lokale netværk af ligesindede, blandt andet Claus og Helle Bay Eriksen på Sjælegård i Olsker, og så begyndte det pludselig at gå stærkt. I 2021 erhvervede hun Pellegård, en mellemstor landejendom i et klippefyldt og kuperet område mellem Olsker og Rutsker, med det formål at bringe de tidligere konventionelt dyrkede marker tilbage til vild natur.

Jorden var dengang en blanding af bortforpagtet landbrugsjord med diverse klippefremspring, skov, fredskov, søer og andre vådområder. I den nordligste del af området ligger udløbet af en sprækkedal. Gamledam afgrænser ejendommen mod syd.

Året efter købte Helle Bay Eriksen og hendes mand Claus Sjælegård i Olsker. God kemi og samarbejdet mellem de to rewilding-gårde på nordlandet gør det hele endnu sjovere, siger Nina Stork.

Kommunen bakker imidlertid også op om vildskaben på Pellegård.

Der er voksende interesse for rewilding på Bornholm, siger Jan Seerup. Hans dyr græsser statens arealer af på Bornholm, og han er i disse uger ved at sætte kvæghegn op på Pellegård. Hegnet skal omringe samtlige 32 hektar, sammenlagt 2.750 meter. Foto: Anette Vestergaard

Hjælp fra kommunen

Da Ole Holm Pedersen fra kommunens Center for Natur hørte om Nina Storks drømme om at rewilde hele området, sprang han til med det samme. Det blev en god støtte for en erhvervskvinde fra København med spirende kendskab til naturgenopretning.

– Kommunen har noget, der hedder Bornholms biodiversitetspulje, som jeg søgte, og de gav tilsagn med det samme. Det er jeg selvfølgelig meget taknemmelig for, men jeg er især glad for god rådgivning og uerstattelig faglig sparring med Ole, siger Nina Stork.

På papiret gav kommunen tilsagn om hjælp til at reetablere to søer ved at rense og sammenlægge to tilgroede vandområder i den nordlige ende af området. Da Ole Holm Pedersen havde set vandhullerne i virkeligheden, skiftede han imidlertid mening.

– Jeg kunne godt få en stor flot sø, sagde han, men det blev nej til at lægge den sammen med det tilsumpede vådområde ved siden af. For det ville jo bare være mere af det samme. Nu findes der to helt forskellige våde biotoper tæt på hinanden i stedet for én, det giver mere forskelligartet natur og er derfor meget bedre, fortæller Nina Stork.

Heste og kvæg på vej

Der er nu knapt to år siden Nina Stork overtog ejendommen for enden af Pellegårdsvej. I den tid har hun set naturen i området skifte karakter. Planter og blomster skyder op, blomstrende mirabelletræer, anemoner, naturligt forekommende græssorter og mælkebøtter har overtaget de gamle marker, og Pellegårds jorder er i fuld gang med at rewilde sig selv, helt uden hjælp fra menneskehænder.

Mens naturen genopretter sig selv, prøver Nina Stork at få fingre i en flok Exmoorponyer. Exmoor er en robust pony, som Naturstyrelsen bruger til afgræsning af statslige naturarealer og naturnationalparker flere steder i Danmark. Hestene skal efter planen have selskab af seks-syv stykker kvæg, formentlig af racen Galloway. Men Nina Stork er i princippet åben for flere forskellige slags dyr.

–Jeg har lige besøgt Knepp Estate i Sydengland, et gammelt gods, der har lagt 1.400 hektar om til fri natur. De har fået lov at udsætte bævere i en to hektar indhegning langs en tidligere afvandingskanal, der nu er forvandlet til en vidunderlig vild frodighed, dannet af to bævere på kun to år, fortæller hun begejstret.

Nina Stork og Jan Seerup får en snak om placering og udformning af indgange gennem det nye hegn. Foto: Anette Vestergaard 

Hvad mangler verden?

Men hvorfor kaster en jordemoder, iværksætter og yogainstruktør sig egentlig over rewilding med så stor kraft? Nina Stork starter sin forklaring med at gå tilbage i tiden.

– Mit første store vigtige projekt var hjemmefødslerne. Det var noget, som jeg syntes, verden manglede, da jeg var nyuddannet, og det lavede jeg de første 10-12 år af min jordemoderkarriere. Det var det første, jeg brændte for. Det andet, jeg syntes verden manglede, var ordentlige forhold for enlige og lesbiske, der blev afskåret fra lægelig fertilitetsbehandling i 1997. Først åbnede jeg en fertilitetsklinik kun til insemination og senere en større IVF-klinik, fortæller Nina Stork.

Da loven blev lempet i 2007, var klinikkerne egentlig ikke en mangel mere.

– Så jeg solgte fertilitetsklinikkerne i 2015 og nød ikke at vide, hvad jeg skulle, efter jeg havde solgt.

Der skal helst være modstand

De følgende år tog Nina Stork tre yogalæreruddannelser, blev ernæringsterapeut og begyndte at afholde yoga- og fastekurser i Vang. Men i virkeligheden gik hun og ventede på noget, der var vigtigt for verden.

– Jeg kunne ikke sætte mig ned i en øreklapstol og vente på, at det kom. Så derfor begyndte jeg på alt det der med yoga og fastekurser. Men jeg vidste helt fra starten: Jeg brænder ikke 100 procent.

Nina Stork er i dag helt bevidst om, at hun helst vil investere tid og kræfter i projekter, der skubber grænser.

– Jeg skal have noget, hvor det er lidt svært og måske udfordrende. Der må gerne være lidt modstand, siger hun.

Rewilding på Pellegård tjekker dermed alle de gamle bokse. Der er noget aktivistisk, noget politisk, der er klima- og biodiversitetskrise.

Grøn i hovedet af stress

Men så er der også den der ting, som verden mangler. I Nina Storks øjne kan naturen måske være med til at kurere ikke alene biodiversitetskrisen, men eventuelt også den udbrændte menneskehjerne.

– Jeg tror, at man ved at genskabe vildskaben i naturen kan være med til at genforvilde hjernen lidt. Ikke kun på mig selv, forhåbentlig får jeg lov til at sætte to glampingtelte op, hvor jeg kan lave nogle forløb, som med yoga, meditation og ro kan gøre noget godt ved vores hjerne.

Nina Stork har indtil videre planer om at lave to spor.

– Det kunne være sjovt at lave noget for børnefamilier. Det er et spor. Men jeg har også et langsigtet mål om at lave noget for stressramte. Ud i naturen i en uge, lave mad over bål, fange fisk i søen, gå i sauna og bare være stille. Men først skal jeg lige have styr på alt det praktiske og udvælge nogle dyr til Pellegård.