Fugletræk over Dueodde og mange spisesvampe i fyrreskoven

Fugletræk over Dueodde og mange spisesvampe i fyrreskoven
Flyvesand har skabt de høje klitter ved Dueodde.
MILJØ | Søndag 1. oktober 2023 • 11:00
Af:
Søren P. Sillehoved
MILJØ | Søndag 1. oktober 2023 • 11:00

Dueodde er om efteråret øens bedste sted for iagttagelse af fugletræk, og klitternes lave fyrreskove har mange svampe, både spisesvampe og de giftige.

Den sydligste spids af Bornholm kaldes Dueodde. Den dejlige badestrand kendes af mange, og hele sommeren myldrer der med badegæster. Om efteråret har man for det meste stranden for sig selv, selv om stedet på det tidspunkt har flere rigtig gode oplevelser.

Dueodde er om efteråret øens bedste sted for iagttagelse af fugletræk. Klitternes lave fyrreskove har mange svampe, både spisesvampe og de giftige. Der er også gamle krigsminder, to store bunkersanlæg fra 2. Verdenskrig. Endelig kan man om efteråret bare nyde sandet, havet, luften og stranden uden et menneskemylder.


Klitterne og Dueodde Fyr.

Hvor

Se kortet. Parkeringspladsen for enden af Fyrvej i nærheden af Dueodde Fyr. Herfra følges sporet i fyrreskoven og videre mellem klitterne og til den højeste klit. Her vil der ofte være andre der ser på fugletræk. For der er flot udsyn over havet og de trækkende fugle fra baglandet. Bagefter går man ud til kysten og følger stranden mod øst. Ved den anden gangbro går man op til vejen og campingpladsen for enden af Skrokkegårdsvej. Den asfalterede vej fører op til landevejen og den kort før den er der to små sideveje på begge sider af vejen. Følg stien til venstre og se det dystre krigsminde. Bagefter følges skovvejene mellem de mange sommerhuse tilbage.

Den samlede rute er 4 km. Husk kikkert og en kurv til de indsamlede svampe. Obs. Fugletrækket begynder tidligt om morgenen.


Opskyllet tang en septemberdag ved Dueodde.

Turens højdepunkter

Stranden og klitterne med pulverhvidt sand der knirker.

Kødædende planter i klitternes lavninger

Det store fugletræk.

Fyrreskovens mange svampe

De store bunkers anlæg med tyske kanonstillinger fra 2. Verdenskrig.


Dueodde gangbro.

Fakta om Dueodde

Sandet ved Dueodde er helt hvidt. Gennem tusindvis af år er havbundens sand af helt hvide kvarts kvartskorn med bølgernes kraft slebet runde og skyllet op på stranden som flyvesand, hvor det skabte mange høje klitter.

Sandflugten var så alvorlig, at mange sydbornholmske gårde blev helt tilsandede.

Omkring 1800 forærede Staten hele strandmarken til alle de lokale bondegårde. De skulle bare forpligte sig til at plante fyrreskove for at dæmpe den store sandflugt. Det skete først i slutningen af 1800. Men senere kunne de samme gårde sælge klitternes grunde til landets dyreste sommerhuse.

I året 1936 blev Dueodde fredet. Samtidig havde fredningen den vigtige klausul, at sommerhusene ikke måtte kunne ses fra stranden, de skulle være gemt i skoven.


Rundbladet soldug er en kødædende plante, der spiser små insekter.

Vandreturen

Turen begynder ved Dueodde Fyr, der blev bygget i 1962, og med en højde på 47 meter er Nordeuropas højeste. Det nye fyr skulle afløse det ældre granitfyr fra 1880 oppe ved landevejen. Høje fyrretræer havde skjult synet af fyrets lys.

Man følger sporet mellem klitterne ud til kysten. I de fugtige lavninger vokser der liden ulvefod og kødædende soldug. Den sidste laveplante har små røde klistrede blade, der fanger insekter. Bagefter lukker bladene sig omkring insekterne og opløser dem, hvorefter de bliver spist som et kosttilskud i det næringsfattige miljø. I de lave fyrreskove vokser der revling, rensdyr lav og grå bæger lav, der ligner små vinglas. Der er også mange svampe. Kantareller og ridderhatte. Den mest almindelige svamp er grovporet slimrørhat, der vokser i store klynger. Den kan spises, men smagen er ikke god.

Herefter prøver man at finde den højeste og yderste klit, hvis man vil iagttage fugle. Hvis man ser andre mennesker, er det sikkert ornitologer. De har valgt det bedste sted og giver gerne gode råd om de forskellige fugle.


En flok trækkende traner over klitterne.

Fugletrækket ved Dueodde

Dueodde er om efteråret øens bedste lokalitet for fugletræk. Langt de fleste trækfugle ses i månedsskiftet september-oktober. Trækket begynder om morgenen med svaler, drosler, finker, vipstjerter og ude over havet store flokke af ænder og gæs. Senere på dagen ses trækkende traner og rovfugle som falke, høge, glenter og musvåger og mere sjældent store havørne. Dueodde er berømt for sine trækkende fjeldvåger, deres træk fra nord til syd går tværs over Østersøen. Langt de fleste fugle følger de svenske kyster under trækket. Der er mindst fugletræk i godt vejr, med nordlige vinde og et lavtryk kan det være meget stort med tusindvis af trækkende gæs. Der er også et stort træk af måger og vadefugle, de ses nogle gange raste ved strandens mange laguner.

Bagefter går man ud til kystens mange laguner, skabt af sandflugten og vindens retning. Der ligger ikke mange muslinger på stranden, kun små blåmuslinger der kan afsløre Østersøens lave saltprocent. Lad være med at lede efter rav, det findes kun meget lidt på Bornholm. Der er heller ingen brandmænd, kun opskyllede vandmænd.


Kanonstillinger og bunkeranlæg ved Dueodde.

Tyske kanonstillinger ved Dueodde

På begge sider af Skrokkegårsvej findes to dystre krigsminder fra 2. Verdenskrig. Den tyske besættelsesmagt anlagde i efteråret 1940 to store underjordiske bunkeranlæg og to store betonsokler, der hver skulle bære 16 meter lange kanoner med en diameter af 38 cm og en rækkevidde af 40 km. Med tilsvarende anlæg i det besatte Polen havde tyskerne fuld kontrol over det sydlige Østersø. Anlægget blev aldrig bygget færdigt, i foråret 1941 mente Hitler, at truslen mod Tyskland kom fra Vest, og kanonerne blev videresendt til Hanstholm, en vigtig del af den såkaldte Atlantvold fra Norge til Spanien. De to kanoner nåede kun til Esbjerg Havn, den ene er i dag udstillet på Krigsmuseet i København.


Birke rørhat vokser kun sammen med birketræer. God spisesvamp.

På svampejagt ved Dueodde

Selv om der er mange fyrretræer i området, vokser der også birke, aspe og andre træer og dermed mange forskellige svampe. Foruden kantareller og ægte rørhat, der kaldes Karl Johan, vokser der gode spisesvampe som brunstokket rørhat og ved birketræerne ofte birke rørhat. Langs skovvejen vokser der velsmagende mælkehat. Kendere mener, smagen er bedre end kantareller. Stokken har orangefarvede pletter og udskiller en orangefarvet mælkesaft.

Med øjnene rettet nedad nyder man synet af svampene, også de giftige røde og hvide fluesvampe. Man følger skovstien gennem sommerhusområdet og kommer til Fyrvej med sine kiosker, restaurationer og toiletter og 200 meter herfra også bilen.

Forhåbentlig har det været en god vandretur med fugle foroven og svampe i kurven.


Kantareller i skoven.


Nogle dage trækker der mange tusinder bramgæs.

Følg debatten på facebook!


En sijllavitta



‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
FÅ ABONNEMENT