Beof står bag projektet i samarbejde med teknologivirksomhederne Neogrid Technologies, Utiligize og DTU Elektro.
De foreløbige resultater tyder på, at forbrugerne kan spare op mod 10 procent på deres varmeregning afhængig af forbrugsmønster, hus- og varmesystem. Samtidig bliver hele fjernvarmesystemet mere robust, og der spares på CO2-kontoen, oplyser Beof i pressemeddelelsen.
– Innovationsprisen er også et kadeau til vores samarbejdspartnere, men særligt til borgerne i Listed, Svaneke og Aarsdale, som lægger tillid, hus og radiatorer til projektet, siger Claus M. Andersen.
Beof oplyser, at man fortsat driver og deltager i en række udviklingsprojekter, hvor målet er at give svar eller udvikle løsninger til de meget store udfordringer, der ligger og lurer i fremtidens forsyning.