Drømmen om et erhvervseventyr og et opvarmet drivhuskontor

110 år efter Rønne gamle elværk blev indviet, udgjorde den fredede bygning mandag kulissen for lanceringen af et ambitiøst erhvervsprojekt, der kan komme til at sætte et præg på Bornholm i mange år. Den rå industrihal kan komme til at huse Nationalt Center for Grøn Energis kontorfællesskab, hvor studerende, forskere og virksomheder kan mødes og lære af hinanden.

Lovprisningen af erhvervsmuligheder, innovation og grøn omstilling var gennemgående elementer i talerne, da Nationalt Center for Grøn Energi bliver lanceret mandag eftermiddag. Bag centret står et konsortium bestående af 16 aktive partnere, og de er mandag samlet på Bornholm for at tage hul på arbejdet, efter at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har bevilget 27,2 millioner kroner til erhvervsfyrtårnet, som projektet bliver benævnt flere gange.

Forsamlingen har taget plads foran Rønnes gamle elværk. En kølig forårsbrise kan høres i højttalerne, indtil mikrofonen får en vindhætte på, men vi er nødt til at stå udenfor, da den gamle hal ikke er sikkerhedsgodkendt til at måtte rumme så mange mennesker, som der er mødt op til lanceringen.

Fra 1912

Elværkets historie bliver brugt til at sætte energiøen i perspektiv af Ørsteds deltager, Michael Anthony Brock, hvis titel er "senior lead market developer" hos det danske energiselskab.

– Tænk tilbage på 1912, hvor elværket bag mig åbner. Det har også været en festdag. Hvad gik det hele ud på dengang?, siger Michael Antony Brock og leverer det tekniske svar:

– Det handlede om at få nogle elektroner ud til folk og Rønnes virksomheder. Værket kørte på diesel og genererede jævnstrøm. Energiøen kommer også til at producere jævnstrøm, men det med er nogle helt andre spændingsniveauer end i 1912.

For 110 år siden kunne elektriciteten produceret på Lille Madsegade blot transporteres et par kilometer. Fra energiøen skal højspændingskablerne fragte 400 kilovolt havvindmølleskabt strøm fra Bornholm til formentlig Sjælland og Tyskland. De danske kraftværker overgik i løbet af 1950'erne til at producere vekselstrøm, og samtidig blev der lavet et sammenhængende el-system. På Lille Madsegade sluttede produktionen i samme årti, og det kombinerede elværk og badeanstalts anvendelse var overhalet af tidernes gang. Men murstenene fik lov at stå, og 70 år senere kan den fredede bygnings symbolske betydning gøre den til ramme om det bornholmske erhvervsfyrtårn.

– Nu skal vi lave grønne elektroner, og i Danmark har vi en kæmpemulighed for at eksportere grønne elektroner, siger Michael Antony Brock fra Ørsted, som nævner den stigende tyske appetit efter grøn energi som en afgørende faktor, der medvirker til at gøre Østersøen og enerigø-konceptet interessant for selskabet.

DTU klar med drivhus

Om elværket virkelig ender som den fysiske base for det nationale center, vil afhænge af fondes fremtidige velvillighed, for de 27,2 millioner kroner til Nationalt Center for Grøn Energi skal gå til arbejdspakker om erhvervssamarbejde og forskning frem for renovering. Men mandag er hele konsortiet mødt op på pladsen foran elværket, fordi ambitionen om at bruge bygningerne er til stede.

På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har Carsten Orth Gaarn-Larsen, der er koncerndirektør med ansvar for offentlig-private samarbejder og livslang Læring, fået sin rektors tilsagn om penge til et drivhus, som kan stå inde i den kolde kraftværkshal.

– Ambitionen er at kunne sidde lidt varmere inde i den her fantastiske bygning, fortæller han i talen.

De 16 konsortiepartnere

Disse aktører deltager i første af fase af Nationalt Center for Grøn Energi:

Bornholms Regionskommune
DTU
Energinet
Ørsted
Siemens
Bornholms Energi og Forsyning
Rønne Havn
Center for Regional og Turismeforskning
Business Center Bornholm
Gate21
Copenhagen Capacity
Energy Cluster Denmark
MARLOG
Digital Lead
Offshore Center Bornholm
Campus Bornholm

Kilde: Regionskommunen

Anekdoten om drivhuset er reel nok, fortæller Carsten Orth Gaarn-Larsen.

– Vores håb er, at man hurtigt kan få lov at være i den (elværket, red.). Vi har set, hvordan andre i Danmark indretter deres store fabrikshaller. For at lave et kontormiljø smækker man et drivhus op indeni. Der er en alvor i, at vi synes, det er vigtigt, at vi kommer i gang med at bruge bygningen. Fra DTU's side vil vi gerne støtte op om det, hvis fonde eller andre har pengene til at lave en gennemgående renovering, så vi kan få taget hul på det, siger universitetets koncerndirektør til Tidende.

DTU planlægger at lave en satellit – et residential college – i Rønne. Da et pionérhold på knap 40 studerende i januar havde et ophold på Bornholm, foregik undervisningen i et af elværkets nyere (og opvarmede) sidelokaler. For det tekniske universitet med hovedsæde i Lyngby er det naturligt at involvere sig i projekter, hvor banebrydende forskning sammentænkes med virksomhedernes virkelighed og lokale udfordringer, understreger DTU-koncerndirektøren i sin tale.

– Når nogen begynder at tale om en tankstation i Østersøen, og at det er bøvlet at finde folkene, er det sådan noget, vi gerne vil være med til at løse.

Besøg fra 56 lande

Gennem mere end 15 år har DTU været involveret i udviklingsprojekter og forskning på Bornholm, hvis energisystem monitoreres ned til mindste deltajer på universitetes powerlab. Bornholms Energi og Forsyning er en afgørende partner, og den status, Bornholm har opnået som testø i forskningskredse, kan man se på energiselskabets kontorer, fortæller Beofs administrerende direktør, Claus M. Andersen.

– Der er sat 56 pletter på et verdenskort på vores kontor. De markerer antallet af lande, som enten projektpartnere eller besøgende kommer fra. Den massive internationale interesse, er jeg sikker på, bliver yderligere forstærket med Nationalt Center for Grøn Energi, siger han i sin tale.

Millionerne, som i sidste ende stammer fra EU-midler, er det bornholmske konsortium ikke kommet sovende til, fastslår Karen Bladt, formanden for Business Center Bornholm.

– Vi begyndte at forberede fyrtårnsprojektet for præcis et år siden. Der har været arbejdet benhårdt fra alle parter på at realisere ambitionen, siger Karen Bladt.

De to bornholmske folketingsmedlemmer Lea Wermelin (S) og Peter Juel-Jensen (V) fulgte lanceringen af det nationale center, som de har store forventninger til.

– Spillerne i konsortiet rummer hver især meget viden og mange kompetencer, og ikke engang fantasien kan sætte grænser for, hvad det kan føre til, lyder det fra Peter Juel-Jensen.

Ørsted og Siemens er de to virksomheder, der deltager direkte i konsortiet. Andre virksomheder er repræsenteret gennem erhvervsklynger.