Det sker i anledning af Spil Dansk Ugen, hvor der er mulighed for at høre masser af musik rundt omkring på Bornholm.
June Beltoft spiller sange, hun har lavet sammen med mange forskellige børn. For eksempel sangene om Papegøjen, der styrtede ned på en øde ø, om den hårdt prøvede skolelærer Stakkels Pernille, og selvfølgelig det helt store hit: Pandekage-sangen.
– Nu hvor det er er halloween, kan det godt gå hen og blive en smule uhyggeligt, med både spøgelser, monstre og zombier, der har sneget sig ind i nogle af sangene, oplyser Lea Wolffbrandt fra biblioteket.