Krigen har ændret situationen: Wermelin, DTU og Beof forventer turbo på energiøen

Flere af partnerne bag Nationalt Center for Grøn Energi pegede ved mandagens lancering på, at krigen i Ukraine og erkendelsen af, at Vesten ikke skal være afhængig af russisk energi, vil skabe muligheder for Bornholm i kraft af placeringen som energiknudepunkt i Østersøen.

Krigen i Ukraine og sanktionerne mod Rusland vil få betydning for hastigheden på den grønne omstilling og dermed også energiøen og Nationalt Center for Grøn Energi, der blev lanceret mandag. Det er flere af konsortiepartnere enige om.

Claus M. Andersen fra Bornholms Energi og Forsyning mener, at det nationale centers relevans kun er steget inden for den seneste måned på grund af krigen i Østeuropa. Foto: Jacob Jepsen

– De seneste ugers forfærdelige begivenheder har tydeliggjort, at sikkerhedspolitik er energipolitik, sagde Bornholms Energi og Forsynings direktør, Claus M. Andersen, som forventer, at konflikten med Rusland vil få de europæiske landes regeringer til at investere mere i vedvarende energi.

– Dermed er Nationalt Center for Grøn Energi blevet endnu mere relevant, siger han.

Denne vurdering deles af DTU’s koncerndirektør Carsten Orth Gaarn-Larsen, der ved lanceringen talte på vegne af universitetet, hvis studerende og forskere i stigende grad kommer til at befinde sig på Bornholm i de kommende år.

Carsten Orth Gaarn-Larsen, koncerndirektør på Danmarks Tekniske Universitet. Foto: Jacob Jepsen– Den enorme efterspørgsel, der vil være efter mere grøn energi, vil gøre, at vi kommer til at se på vores store projekter på en lidt anden måde, siger Carsten Orth Gaarn-Larsen.

– Det skal måske gå hurtigere, og der skal måske være mere grøn energi. Og vi skal måske ikke kun se på danske interesser – der er polske, svenske, baltiske og finske her i Østersøen. Jeg tror, det får en grøde, og det kan godt være, at det ikke bliver i morgen, men hvor det før var i slutningen af 20'erne, er det måske rykket hen i midten af 20'erne, siger han om konsekvensen af krigen og energikrisen.

Wermelin: Mere vindenergi

Ambitionen om at blive uafhængig af gas er kommet højt på dagsordenen hos regeringerne i Europa. Den danske regerings repræsentant ved lanceringen på elværket, miljøminister Lea Wermelin (S),

– Den situation, vi står i nu med Ruslands forfærdelige angreb på Ukraine, understreger, hvorfor det er så vigtigt, at vi ikke alene har den grønne omstilling, men også sætter turbo på den, siger hun til Tidende.

Hun understreger, at regeringen allerede havde et af verdens mest ambitiøse klimamål med en CO2-reduktion på 70 procent i 2030 og en erklæret målsætning om at blive uafhængig af russisk gas. På de integrerede energimarkeder kan det kun lade sig gøre at skærme danskerne mod høje priser, hvis også nabolandene finder alternative energikilder.

– Ikke kun Danmark skal være uafhængig af gas, det skal resten af EU også, og det kommer til at betyde, at vi skal opstille endnu mere vindenergi, end man har forventet indtil nu, siger Lea Wermelin.

En ny situation

Lige nu er der en politisk aftale om, at der skal opsættes to gigawatt havvind ved Bornholm fra 2030, og det kan blive forøget til tre gigawatt. I en situation, hvor man vil have så meget grøn energi som muligt, kunne man forestille sig, at møllerne skulle stå tættere, eller at hastigheden kunne blive øget? Er der nogle ting, som har ændret sig for regeringen?

– Vi står i en helt ny situation. De grønne ambitioner, som Danmark længe har presset for, er noget af det, vi skal have skrue op for nu. Danmark besidder nogle kompetencer, og vores energiøer, som bliver verdens første, er en måde at vise på, hvordan man kan gøre det. Så det kommer til at få betydning for Danmark. Præcis hvordan skal vi til at diskutere med de andre partier.

Som miljøminister har du øverste ansvar for nogle af de miljøundersøgelser, der gennem de næste par år skal laves for landanlæggene til energiøen. Er der noget i det arbejde, som kan accelereres i lyset af, hvad der foregår i Ukraine og Rusland? Eller er det sådan, at der ikke kan ændres på processen, og at den derfor tager den tid, den tager?

– I det hele taget er vi i gang med at kigge på den situation, vi står i. Mange ting vil vi have behov for at accelerere og blive tidligt klar, blandt andet i forhold til at blive uafhængige af russisk gas. Vi kigger på mange virksomheder, og hvordan vi kan hjælpe dem med at skifte til en anden energikilde. Der kigger vi også på, om der er nogle processer, vi kan speede op. Noget kan vi gøre med nationale krav, andet skal vi have de andre lande i EU med på. Med vores egne projekter (som Energiø Bornholm, red.) må vi også hele tiden kigge på, hvordan vi kan gøre det på en god måde, hvor vi både sikrer inddragelsen af bornholmerne og sørger for, at vores grønne ambitioner bliver rullet hurtigst muligt ud.

Der er knoklet for det

Miljøministeren fulgte lanceringen og var ikke selv med som taler eller regeringens officielle repræsentant eller snoreklipper. Hun fortalte efter talerækken, at hun som bornholmer var "ufatteligt stolt" over, at det er lykkedes at rejse penge til det nationale center, og at flere store virksomheder bakker op.

– Det er altså ikke noget, der bare er havnet i vores turban. Vi har i mange år knoklet for at gøre Bornholm til en grøn ø og gribe potentialet. Lanceringen i dag er bare endnu et eksempel på, at vi gør fantastisk godt. Man skal ikke tage fejl af, at det, at der nu bliver lavet et nationalt center, er en kæmpe cadeau til Bornholm, siger Lea Wermelin.