Er det virkelig, hvad man kan forvente sig i lokalpolitik?

Tine Eriksen fra Enhedslisten vil ikke bide frustration om brudt budgetaftale i sig.

Som ny i lokalpolitik er jeg både forarget og frustreret over den retorik og de metoder, der anvendes af visse partier i kommunalbestyrelsen.

Jeg er medlem af Enhedslisten. I august måned tilbragte jeg en stor del af min fritid sammen med partikammerater for at udarbejde et budgetforslag, der kunne tages med til dette års budgetforhandlinger. I løbet af budgetforhandlingerne måtte vi i Enhedslisten indgå kompromiser på flere områder for at sikre en samlet budgetaftale. Vi vurderede, at det var vigtigt for kommunens økonomi, at alle partier stod bag budgetaftalen, fordi så kan skiftende flertal ikke bare hive penge op af kommunekassen, når det partistrategisk lige passer ind i deres kram.

Derfor fylder det mig med forargelse og frustration, at nogle politikere kort tid efter, at budgetaftalen er indgået, tilsyneladende glemmer betydningen af en samlet budgetaftale og laver uofficielle forhandlinger i det skjulte.

Det er for mig et tillidsbrud og jeg synes, det er en skamplet på det bornholmske demokrati.

Aftalebrud

Et aftalebrud er et aftalebrud. Så er den ikke længere.

Men jo, det den så, for i kommentarspalterne skal jeg opleve Claus Larsen Jensen (A) forsøge at tørre sit aftalebrud af på Enhedslisten og ja det gør mig vred.

Claus skriver, at vi i Enhedslisten skylder svar på, hvad der kan løfte Bornholm. Det svar har vi givet.

Lokalt medejerskab.

Vi tror på mere lokalt ejerskab og de fordele, som det vil give for den bornholmske økonomi. Bornholmerne skal have ejerandele i den bornholmske energiinfrastruktur. Den slags virker i andre kommuner.

Her støtter kommunen nemlig borgere i at opnå kompensationer og ejerandele i nye VE-anlæg.  Det giver indtægter til borgerne og dermed indtægter til kommunen.

Så det er jo ikke rigtigt, hvad du skriver Claus, ja jeg vil jo næsten kalde det, du skriver, for en løgn.

I Enhedslisten arbejder vi for, at bornholmerne får mere værdi for deres anstrengelser og at overskuddet ikke ender udenfor øen. Måske du skulle prøve at lytte, når Enhedslisten kommer med bud på erhvervsudvikling og vi har flere erhvervstræf på vej.

Vi vil udvikling

I kommentarsporerne ser jeg også socialdemokrater retfærdiggøre deres aftalebrud med, at Enhedslisten ikke vil udvikling og jeg tænker, at nu kører magtfuldkommenheden da helt amok for Socialdemokratiet.

Hvem har egentlig givet jer mandat til at afgøre, hvad der er udvikling og hvad der er afvikling?

At vi i Enhedslisten foretrækker fællesskabet fremfor store profitelskende energiselskaber er ikke det samme som, at vi ikke vil udvikling.

Vi vil gerne udvikling. Vi vil især gerne en udvikling i retning mod mindre ulighed og mere natur. Vi prioriterer lokalt fællesskab og medejerskab højt. Vi vil gerne udvikle den kollektive transport, så den bliver et attraktivt og grønt alternativ til privatbilismen.

Vi er for udvikling, der tilgodeser de små biblioteker og naturområder med biodiversitet, og derfor stemmer vi derefter. Listen over områder, hvor Enhedslisten ønsker udvikling, er lang, så dette er bare nogle få aktuelle eksempler.

Hvad skal jeg?

Skal jeg bide min frustration og forargelse over den brudte budgetaftale i mig? Skal jeg stiltiende lade det passere, når Anne Thomas (A) dagen derpå i Tidende skriver, at "mødesteder skal prioriteres, ildsjæle skal have opbakning, og kulturtilbud skal vedligeholdes”.

Nej, det nægter jeg.

I stedet vil jeg påpege, at Annes indlæg blot er tomme visioner pakket ind i fine ord - fine ord der dog ikke kan skjule, at substansen mangler. Det er jo temmelig afslørende, at Socialdemokratiet dagen forinden stemte for nedskæringer på bibliotekerne.

Hvordan Anne kan få den nedskæring til at harmonere med vedligeholdelse af kulturtilbud og prioritering af væresteder, ja, det er mig en gåde. Ligesom det også er svært for mig at begribe, hvordan hun kan få brudte aftaler til at gå hånd i hånd med opbakning til ildsjæle. Man må da kunne forvente mere end brudte aftaler og dobbelttale fra partier, der bejler til borgmesterposten.