Vi er for udvikling, der tilgodeser de små biblioteker og naturområder med biodiversitet, og derfor stemmer vi derefter. Listen over områder, hvor Enhedslisten ønsker udvikling, er lang, så dette er bare nogle få aktuelle eksempler.
Hvad skal jeg?
Skal jeg bide min frustration og forargelse over den brudte budgetaftale i mig? Skal jeg stiltiende lade det passere, når Anne Thomas (A) dagen derpå i Tidende skriver, at "mødesteder skal prioriteres, ildsjæle skal have opbakning, og kulturtilbud skal vedligeholdes”.
Nej, det nægter jeg.
I stedet vil jeg påpege, at Annes indlæg blot er tomme visioner pakket ind i fine ord - fine ord der dog ikke kan skjule, at substansen mangler. Det er jo temmelig afslørende, at Socialdemokratiet dagen forinden stemte for nedskæringer på bibliotekerne.