Vi vil noget andet!

Socialdemokratiet svarer på Tine Eriksens angreb.

Tine Eriksen fra Enhedslisten er skuffet over os to - og hun sparer ikke på angrebene.

Vores retorik og metoder er grimme. Vi begår aftalebrud, men forsøger at tørre ansvaret af på Enhedslisten. Claus Larsen-Jensen beskyldes for løgn og for ikke at lytte. Vi er magtfuldkomne. Anne Thomas har tomme visioner pakket ind i fine ord. Hermed er der serveret.

Men lad os svare på de konkrete ting.

Benspænd i målfeltet

Alle partier – også Socialdemokratiet - gik ind i budgetforhandlingerne og sagde igen i år ja til besparelser, som vi ikke ønskede.

Vi valgte at gøre det, fordi vi havde en bunden opgave med at nå et budget i balance. Det nåede vi. Fred i vor tid. Ny kurs. Bredt samarbejde.

Hvad sker så? EL og DF spænder pludselig ben for det ene mål, som Kommunalbestyrelsen var blevet enige om få måneder forinden:

” Bornholm skal udleve sit fulde potentiale som førende producent af grøn energi og fremme den grønne omstilling af energisystemet og erhvervslivet. Derfor er det regionskommunens målsætning at: […]Etablere én samlet erhvervspark, så der kan opstå synergier mellem power-to-x og andre erhverv i et økosystem”.

Helt imod holdningen hos den borgmester, som de to partier selv var bag på valgaftenen, forsøgte de at udsætte den fortsatte planlægning. Vi er fuldt ud klar over, at Enhedslisten ikke har støttet erhvervsstrategien. Erhvervslivet, store dele af fagbevægelsen, vores Folketingsmedlemmer, alle indenfor energiområdet advarede meget højlydt, men EL ville ikke lytte, fordi de ville ikke en erhvervspark.

Hold nu fast for det sejler

Det er et grundlæggende politisk svigt overfor Bornholm og bornholmerne. Erhvervsparken er én af fem krumptappe som et flertal besluttede skal ” medvirke til at skabe et socialt og økonomisk bæredygtigt Bornholm.”

De to partier, der på valgaftenen stod bag borgmesteren, ignorerer både borgmester og flertalsbeslutninger og sender gang på gang kommunalbestyrelsen ud i slingrekurs for egne særinteressers skyld. Det er som et vandfad, man har sat i svingninger. Der er intet vand på midten, alt sejler, hvis det da ikke helt spildes på gulvet. Det måtte stoppes.

Et flertal over midten må skabe ro, må fastholde fælles mål, må sikre Bornholm en reel chance for udvikling.

Budgettet for 2025 består.

Madskolen piller ikke ved andre dele af de forudgående beslutninger. Ud af et budget på fire milliarder, så tager vi mindre end en halv million fra overskuddet på ni millioner.

Det skabte flertal over midten. Det skabte ro. Sagen med erhvervsparken og udnyttelsen af mulighederne med energiøen vejer så markant tungere.

Bemærkelsesværdigt er det, at Enhedslisten og DF heller ikke kunne være med i denne flertalsbeslutning.

Nu vi taler om svigt

Lad os tale om svigt.

Enhedslisten indgik en aftale sammen med Dansk Folkeparti om at gøre Jacob Trøst fra de konservative til borgmester. Men de tre partier har aldrig haft et fælles politisk projekt. Allerede det første år løb Enhedslisten fra det fællesskab for at indgå budget med Socialdemokratiet og Venstre.

Netop det, at der bag borgmesteren er et flertal, som ikke har en fælles politik, er i denne valgperiodes årsag til skiftende flertal i Kommunalbestyrelsen. Ved næste kommunalvalg skal det anbefales at få et bredt flertal, med fælles mål, som også vil udvikling på de nævnte områder.

Vi er fuldstændig klar over, hvad Enhedslisten mener.

Man støtter energiøen som statsligt projekt, men reelt ville man vel helst Bornholms Havvind som lokalt projekt. Energiøen står i vejen herfor. Enhedslisten ønsker ikke, at store energiselskaber bygger havvindmøllerne i Østersøen og etablerer sig i forbindelse med landanlægget. EL ønsker heller ikke virksomheder udefra i en erhvervspark.

Erfaring og investering

Tine Eriksen skriver: ”Enhedslisten foretrækker fællesskabet fremfor store profitelskende energiselskaber”.

Men det Bornholmske erhvervsliv har netop i fællesskab efterlyst, at kommunen griber disse muligheder. Vores fællesskab er ikke selv tilstrækkeligt. Disse profitable selskaber vil naturligvis betale ejendomsskatter, deres medarbejdere vil betale indkomstskat og moms af forbrug. Men disse selskaber vil dertil lægge noget på Bornholm, der kan være vigtigere end deres investeringer: De vil lægge ordrer ind hos lokale leverandører, lægge erfaring og kompetencer i fællesskabets ressourcepulje, og ny inspiration til gamle netværk.

Fælles men ikke alene

Vi forstår, at det her hænger sammen med Enhedslistens erhvervspolitik, som handler om lokalt ejerskab.

Vi har megen sympati for andelsbevægelsen, herunder Coop og kooperative virksomheder og demokratisk ejerskab. Vi fejrer og står i den grad bag, når man i Østerlars lykkes at stå sammen om at etablere en købmandsforretning. Demokratisk ejerskab er sympatisk.

Vi tror bare ikke på, at det alene kan give Bornholm det løft, som skal til. Der skal massive investeringer ind udefra til Bornholm.

Vi kan såmænd tage Bornholms Havvind som eksempel på et prisværdigt folkeligt engagement. Der skal vel skaffes 1,5-2 mia. kroner til etablering. Sådanne penge kan vel heller ikke bare skaffes på Bornholm alene.

Bevar bibliotekerne

Tine Eriksen hugger til Anne Thomas, fordi hun har sagt, at ”mødesteder skal prioriteres, ildsjæle skal have opbakning, og kulturtilbud skal vedligeholdes”. Det handler grundlæggende om, at det folkelige engagement lokalt over hele Bornholm skal støttes - ikke bare med ord, men med handling.

I forlængelse heraf kalder Tine Eriksen det for ”afslørende, at Socialdemokratiet dagen forinden stemte for nedskæringer på bibliotekerne”. Det, som Socialdemokratiet stemte for, var bevarelsen af netop de lokale biblioteksfilialer. Besparelserne var besluttet i budgetforliget helt tilbage i 2023. Dengang blev det vedtaget, at der skulle spares 378.000 kroner på biblioteksområdet.

Ikke noget vi havde lyst til, men når der skulle spares mange steder, så måtte det også holde for.

Med EL for bordenden skulle Fritids- og Kulturudvalget finde en model for en ny biblioteksstruktur, hvor besparelsen kunne lykkes uden at lukke lokale filialer, men intet var acceptabelt efter næsten et års arbejde. I det socialdemokratiske bagland er holdningen klar: Vi ønsker ikke at lukke lokale biblioteker. Derfor skar vi igen igennem. Besparelsen bestod jævnfør budgetaftalen, men der skulle ikke lukkes biblioteker.

Nærhed er afgørende, og det ligger netop i god tråd med, hvad Anne Thomas har udtrykt. Budgetpartnerne accepterede - nogle mere af nød end lyst. Alle biblioteker blev bevarede og budgetaftalen respekteret og gennemføres nu.

Hvordan stemte Enhedslisten, som siger, de ønsker at beholde alle lokale biblioteker? De stemte imod bevarelsen, hvis der skulle spares penge. Det kunne have medført, at manglende stemmer havde lukket lokale biblioteker.

Moralsk renfærdighed

Det er i politik så let at være moralsk renfærdig på andres bekostning. Men det er også et vilkår, at der opstår situationer, hvor de politiske hovedprioriteter må have forrang, hvis ens politik gennemføres.

Vi oplever ikke, at Enhedslisten er fintfølende, hvis de kan få deres politik igennem. I Socialdemokratiet har vi det på samme måde med vores politik, men vi søger altså vores vej igennem et flertal på midten, og vi respekterer, når et flertal har sat et fælles mål.

Det gør vi, fordi vi skylder bornholmerne at samarbejde om udvikling af et bæredygtigt fællesskab. Et fællesskab, der kan tilfredsstille vores forskellighed uden at højtråbende minoriteter skal trække os i hver deres retning.

Debatredaktørens bemærkning

Indlægget er et svar på Tine Eriksens indlæg fra 23. oktober - "Er det virkelig, hvad man kan forvente sig i lokalpolitik"