Rigtig mange bornholmere valgte lørdag at lægge vejen forbi Liliendal Plantecenter, hvor der blev afholdt Havens Dag.
Og de regnvåde dage vi netop har gået igennem, glæder indehaver Flemming Munch.
– Nu har det ligget lidt stille i de seneste par måneder. Vi har jo haft det varmt og tørt i lang tid. Så de sidste par dage og nætter, hvor vi har fået noget regn, det har virkelig sat skub i meget. Det er i hvert fald længe siden, der har været så mange biler på parkeringspladsen, siger han.
Havens Dag bliver afholdt hvert år, og selv under de seneste par år med corona hængenede over hovedet, er dagen blevet afviklet, dog med mindre aktivitet.