Derfor skal der være hegn i Almindingen

Derfor skal der være hegn i Almindingen
En kunstners bud på, hvordan fremtidens natur i Naturnationalpark Almindingen kan komme til at se ud. Illustration: Ben Woodhams
NOTITS | MILJØ | ALMINDINGEN | Onsdag 8. juni 2022 • 17:56
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | MILJØ | ALMINDINGEN | Onsdag 8. juni 2022 • 17:56

På lørdag den 11. juni har alle mulighed for at blive klogere på planerne om Naturnationalpark Almindingen, som netop nu er i offentlig høring.

Hvis man går med ubesvarede spørgsmål om den kommende naturnationalpark i Almindingen er der rig mulighed for at få dem besvaret på lørdag mellem klokken 13 og 16, hvor Naturstyrelsen inviterer til et informationsarrangement ved naturlegepladsen Hareløkkerne over for travbanen i Almindingen.

Her kan man få en snak med medarbejderne bag projektet og køre på en guidet traktortur i skoven med skovrider Søren Friese. Naturstyrelsens medarbejdere har forskellige poster, hvor man kan høre om de emner, der ofte er spørgsmål til i debatten om naturnationalparken.

– Vi stiller med alle mand, så vi kan svare på alle de spørgsmål der kan være, om hvad en naturnationalpark er, såsom hvorfor der skal være store planteædende dyr og hegn, hvordan der kommer mere vand i skoven og hvad mulighederne er for friluftsliv. Og så vil vi gerne gøre arrangementet attraktivt også for børnefamilier og barnlige sjæle, så vi har en del sjove og lærerige aktiviteter på programmet, fortæller skovrider Søren Friese.

Blandt aktiviteterne er bagning af bålpandekager, fangst af vandhulsdyr og naturbingo. De voksne bydes på bålkaffe og til børnene er der også lidt til ganen.

Planerne for Naturnationalpark Almindingen er i offentlig høring frem til 7. juli. Høringsmaterialet kan findes her.

Følg debatten på facebook!


En sijllavitta



‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
FÅ ABONNEMENT