Beof: Måske skal vi kun have ét rensningsanlæg

Bornholms Energi og Forsyning er i gang med at gentænke den bornholmske spildevandshåndtering. Det betyder, at der mandes op, samtidig med at man tager begyndende afsked med den omdiskuterede kloakseparering og siger goddag til en smartere måde at håndtere spildevand på.

Regnmængderne svinger fra år til år, men der er ingen tvivl om, at nedbøren falder mere koncentreret i dag. Det stiller krav til spildevandsrensning og nye smarte måder at styre vandmængderne på, så man undgår overløb og sammenblanding af spildevand og regnvand.

Bornholms Energi og Forsyning søger derfor nu to projektledere, der skal være med til at udpege de rette løsninger til fremtidens spildevandshåndtering.

Arbejdet har været i gang i nogle år, men tager især afsæt i kommunens nye spildevandsplan, som blev vedtaget i december, siger forsyningens kommunikationschef Klaus Vesløv. Men Beof mærker også et vist pres fra oven.

– Der er ikke nogen, der kan huske, hvornår vi har haft så meget vand historisk, og det kommer i dag så intenst og aggressivt og i så store mængder, at de eksisterende rensningsanlæg ikke længere kan følge med, siger Klaus Vesløv, med henvisning til den seneste oversvømning af et overløbsbygværk ved Skovly udenfor Rønne.

– Her havde vi pludselig et overløbsbygværk, som ikke kunne følge med. Hele den bagvedliggende infrastruktur bliver overbelastet, når både spildevandsanlæg og overløbsanlæg slår fra. Vi har ikke oplevet en oversvømmelse som den ude ved Skovly før, siger Klaus Vesløv.

Kloakseparering på vej ud

Ole Dissing, afdelingschef i teknisk afdeling i Beof bekræfter, at man er i gang med at gentænke hele spildevands- og nedbørshåndteringen på Bornholm. Dels for at kunne håndtere fremtidens regnmængder, men også for at imødekomme eventuelle skærpede krav fra myndighederne i forhold til fjernelse af eksempelvis medicinrester og PFAS. Derudover er man også i gang med at udfase den gamle plan om spildevandsseparation, som har været undervejs i årtier på hele øen. Her har man brugt store summer på at udskifte blandt andet sivebrønde og septiktanke med todelte kloakledninger, der adskiller regnvand og spildevand.

– Tidligere har man separeret rigtig meget. Problemet med det er, at det tager rigtig lang tid og koster rigtig mange penge. Det vil tage 100 år, før vi kommer i mål. Og det er ikke engang overdrevet. Plus at man pålægger borgerne rigtig store udgifter med omlægningen. Der, hvor vi har gjort det, har det givet rigtig god mening, men det vil bare tage alt for lang tid at få det etableret på hele øen, siger Ole Dissing.

Stopper I kloaksepareringen fremadrettet?

– Ikke 100 procent. Der er stadig nogle steder, hvor det er ligetil og let at gøre, og hvor vi er i gang allerede. Men vi kigger mere ind i det andet fremadrettet, siger Ole Dissing.

Mange krav i nyt direktiv

I fremtiden vil man kigge på, hvordan man kan forhindre regnvandet i at komme ned i kloaksystemet overhovedet, blandt andet ved etablering af store bassiner, hvor vandet holdes tilbage, indtil det kan ledes videre ind til rensningsanlægget.

De stigende krav fra myndighederne vil nemlig ramme bredt, siger Ole Dissing

– Vi kan se, at der kommer flere og flere krav til rensning af regnvand, også på vejene. Der kører biler med dæk, der afgiver miljøfremmede stoffer, og hvis vi renser det med det samme, skal vi ikke rense det, inden det løber ud i åen eller søen eller havet.

Det samme gælder spildevand fra overløb, som myndighederne gerne vil blive bedre til at forhindre.

Ole Dissing skynder sig dog at perspektivere.

– Det vand, vi leder ud i et overløb, er ekstremt fortyndet, det er bare regnvand faktisk. På Skovly har vi to store bassiner på 2000 kubikmeter, hvor vandet bliver holdt tilbage først i den ene tank, hvor alle de faste stoffer tilbageholdes, og så i den anden. Meget af spildevandet bundfældes undervejs, siger Ole Dissing.

Han betegner de nye vejrmønstre som 100-årshændelser, der kommer lidt oftere. Som konsekvens har Beof nu afsat et større millionbeløb i en årrække til en grundig gennemgang af spildevandshåndteringen og rensningsanlæggene på Bornholm. Og der er mange bolde i luften. En af de største er en plan om at centralisere hele den bornholmske spildevandshåndtering på et centralt rensningsanlæg.

– Vi kigger lidt på den struktur, vi har. Vi gik fra 14 til syv rensningsanlæg for ti år siden, og nu kigger vi på at lave ét rensningsanlæg, fordi mange af de gamle rensningsanlæg er af ældre dato.

– Så vi overvejer, om vi i virkeligheden skal samle det hele i et stort rensningsanlæg, som man gør mange andre steder i landet, i stedet for at bygge syv nye, siger Ole Dissing. Han og hans medarbejdere var sidste sommer i Assens, hvor man netop har nedlagt otte lokale rensningsanlæg og bygget et centralt.

Superrensningsanlæg på vej

Der skal med andre ord investeres heftigt i håndteringen af fremtidens vandmængder – også på Bornholm. Men det er alt for tidligt at sige noget konkret om, hvor sådan et superrensningsanlæg eventuelt skulle placeres, siger Beofs tekniske chef. Men det skal kunne meget mere end de eksisterende rensningsanlæg på Bornholm.

– Der kommer et nyt byspildevandsdirektiv fra EU, og hvis man nu skal rense for medicinrester eller PFAS eller andet, er det lettere at gøre det ét sted i stedet for syv steder. Det er også lettere at drifte et stort anlæg. Der er meget mere synergi, og det renser meget bedre. Men det er en stor investering, og der skal pumpes meget vand rundt, siger Ole Dissing, og understreger, at man fortsat er i analysefasen.

– Analysearbejdet tager nok et års tid. Så skal man finde et sted at gøre det, og så skal man bygge. Der går nok fem-otte år, før man er i mål med sådan et anlæg. Og indtil videre er det kun en plan, det er ikke besluttet, siger Ole Dissing.

Klaus Vesløv understreger samtidig, at håndteringen af de mere aggressive regnskyl på ingen måde udgør en akut trussel mod miljøet på Bornholm. Der er heller ikke særligt kritiske områder, der giver anledning til bekymring.

– Vi kan godt håndtere sagen, og det er for tidligt at sige, hvilke tekniske installationer, der skal laves. Vi laver analyserne først, og så tager vi beslutningerne bagefter.