Surrealistiske kvinder i Gudhjem

NOTITS | KULTUR | GUDHJEM | Onsdag 23. marts 2022 • 06:00
NOTITS | KULTUR | GUDHJEM | Onsdag 23. marts 2022 • 06:00

Den bornholmske forening Jakob Hansens Litteratursaloner inviterer på en tur gennem mellemkrigstidens kunstneriske retning med fokus på inspirationen fra naturen og kunstnermiljøet på Bornholm. Lørdag den 26. marts vil det være muligt af beskæftige sig med nogle af mellemkrigstidens og surrealismens kunstnere, der boede i Gudhjem i 30'erne.

Forfatterne Mette Moestrup og Nanna Storr-Hansen besøger Gudhjem Museum, hvor de dykker ned i digter Bodil Bechs og kunstner Sonja Ferlov Mancobas liv og kunstneriske levned. Det er de surrealistiske kvinder, der er fokus denne dag i Gudhjem. Udover de to forfattere, vil litterat Leif Hansen indføre publikum i surrealismen som bevægelse.

Med sit arrangement med fokus på surrealismens kvinder på Bornholm ønsker Jakob Hansens Litteratursaloner at skabe et møde, der åbner for krydsfeltet mellem kunst, litteratur og lokalhistorie.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond og Bornholms Regionskommunes Musik- & Teaterråd

FÅ ABONNEMENT