I over 20 år har man om aftenen den 5. januar kunnet se et stort optog gå gennem gaderne i Rønne.
Optoget er en del af Bornholms Museum og Sct. Nicolai Kirkes helligtrekongersarrangement. Forrest går stjernebæreren og de tre vise mænd. Alle klædt flot og festligt ud i kostumer designet til dem af en professionel kostumiér og synet af sydamerne på Rønne Theater.
Det hele startede, da formidlingsinspektør Sanne Steenberg Hansen fra Bornholms Museum og Anders Carlson, daværende præst i Sct. Nicolai Kirke, snakkede om, at der manglede et arrangement at mødes om i Rønne. Gerne noget festligt. De fandt frem til en gammel Rønne-tradition på helligtrekongersaften med udklædte konger og stjernebærer – oprindeligt mænd fra det bedre borgerskab i byen – der gik syngende gennem byen.
I dag er traditionen udbygget med start på museet, lygteoptog gennem byen til Sct. Nicolai Kirke, hvor der er andagt og korsang.