'Sne' afslutter trilogi – nu er der nye ting i støbeskeen på teatret

Bornholmerkrøniken, som teaterchef og instruktør Jens Svane Boutrup fik ideen til for nogle år siden, rummer tre forestillinger, og snart har det sidste stykke premiere. Men der er nye ting i støbeskeen, som kommer til at gå i flere forskellige retninger.

Når den tredje forestilling i bornholmerkrøniken om 10 dage har premiere på Rønne Theater, bliver det i første omgang et farvel til tre ting, som langt de fleste bornholmere kan referere til. Men det bliver ikke et farvel til lokale fortællinger og vinkler, lover teaterchef Jens Svane Boutrup.

– Vi vil lede efter de ting, der giver os en fælles oplevelse, hvor vi kan reflektere over, hvem vi er, og hvor vi kan opleve, at vi er sammen om noget.

Gennemgående er han rigtig godt tilfreds med de tre forestillinger i trilogien.

– Ja, jeg er tilfreds. Noget af det, der var ambitionen fra starten, var, at selvom rammen var ret ens, så skulle foretillingerne være så forskellige som muligt. Og derfor er det dejligt, at vi slutter af med en vaskeægte komedie. Fisk var en musikforestilling, og Besat var et drama, så selvom det alt sammen er historiske ting, så kan vi behandle det forskelligt. Og de ligner overhovedet ikke hinanden, forklarer Jens Svane Boutrup.

Hvor han selv intruerede de to første afsnit af trilogien, er det Rhea Leman, der står bag forestillingen Sne, og det er der en helt særlig grund til.

– Egentlig havde jeg tænkt, at den eneste gennemgående figur i de tre forestillinger skulle være mig, men det er det så ikke blevet, for jeg instruerer ikke Sne.

Og hvorfor gør du ikke det?

– Det er fordi, at da vi skulle til at lave den sidste i rækken, så opdagede jeg, at jeg faktisk har instrueret alt på teatret i syv år, og så tænkte jeg, at det måske var tid til en anden tog over. Og Rhea er en virkelig god dramatiker og en skidegod instruktør, så jeg tænkte, at det kunne være sjovt at se, hvad det kunne blive til.

Forestillingen er sat op som en komedie, men rummer meget naturligt også nogle af de problemer, livet kan give, for eksempel kriser i ægteskabet og miljøet.

Er det vigtigt, at der er sådan nogle temaer i komedier?

– Ja, der skal være en bund i det, for at det rigtig holder, og for at det bliver rigtig sjovt.

Det var den sidste

Med tre forestillinger er trilogien færdig, men når handlingen har omfattet store ting på Bornholm, som fiskeriet, besættelsen og den hårde vinter i 2010, så kunne man måske forestille sig, at der kom en nummer fire i rækken. Men det er ikke tilfældet, siger Jens Svane Boutrup.

– Nej, bornholmerkrøniken er sådan set færdig, for det, der var tanken, var at lave noget om tre ting, som alle kan relatere til, tre ting der dannede en fælles reference på Bornholm. Og det lykkedes. Men nu sker der jo den vidunderlige ting, at Rønne Theater næste år fylder 200 år. Og det bliver vi naturligvis nødt til at fejre med en jubilæumsforestilling.

Hvad kommer den til at handle om?

– Den kommer til at tage udgangspunkt i starten på teatret, bygningen og de mennesker der har sat det i gang, og det drive der har været igennem årene, der har gjort det muligt at have et teater her i 200 år.

Og der er flere planer for fremtiden?

– Der er planer til flere år frem. Vi stopper ikke efter 200 år, det er helt sikkert. Men det er også sikkert, at vi kommer til at gå i nogle andre retninger. Det som vil være fælles for rigtig mange ting vi laver er, at jeg vil holde fast i det lokale udgangspunkt, lokale fortællinger og vinkler, for det kan jeg mærke, med de første dele af krøniken, at det er noget, der rører folk. Og det er noget, jeg tror, Bornholm har brug for. Det, at man oplever noget sammen med andre, i stedet for, som man gør i biografen eller på vores skæme, at vi sidder med en individuel oplevelse. Det er der ikke noget galt i, men i teatret har du grundlaget for en fælles oplevelse. Og det er noget af det, et egnsteater kan og vil i fremtiden, lover Jens Svane Boutrup.