Der står en newyorker bag sidste afsnit af Bornholmerkrøniken

Vel er Rhea Leman født og opvokset i New York, men hun elsker Bornholm, som har "everything!" – altså alt, simpelthen – og lige om lidt instruerer hun på Bornholms Teater sin selvskrevne komedie "Sne" om dengang i 2010, da øen blev lukket ned af vældige snemasser.

Vi er rigtigt ude på landet. Tættere på Bisonskoven end på Aakirkeby, og her på Sigtemøllevejen leder to hjulspor ned til en adresse med et rødt bindingsværkshus og en vognport, hvori der er stablet brænde op, og som giver adgang til en græsklædt gårdsplads omkranset af flere røde bygninger, deriblandt hovedhuset.

Bank-bank, Rhea Leman dukker op i døren og byder hjerteligt indenfor, og var det noget med en kop kaffe?

I stuen falder gæstens opmærksomhed på en elegant lænestol, den er fra Italien, fortæller hun, og hun er selv oprindeligt fra New York, journalisten oprindeligt fra København, og alt i alt er det altså et internationalt møde, vi har gang i, men hvor Bornholm er centrum for fortællingen.

Det er nemlig Rhea Leman, der har skrevet tredje og afsluttende afsnit af Bornholmerkrøniken. "Sne" hedder det, og det vil snart blive opført på Rønne Theater.

Umiddelbart lyder det jo ganske specielt, men chefen for Bornholms Teater, Jens Svane Boutrup, har selv engang gået på en teateruddannelse i metropolen over there, og den slags giver udsyn og et afslappet forhold til den hjemlige andedam og dertil et vue ud i verden, som strækker længere end til landet, hvor en fjer som bekendt kan blive til fem høns.

Vi sætter os ud i drivhuset i den store have, hvor man kan befinde sig midt i naturen med udsyn op og ned og ud, men alligevel lidt afskærmet. Dog ikke fra den store brumbasse, som boltrer sig lidt herinde i det vindstille bag glas og ramme, men her er rigeligt plads til os alle tre.

Født og opvokset i New York, nærmere betegnet Brooklyn, er hun altså, 67-årige Rhea Leman, men nu sidder hun her og taler et spændstigt dansk, hvor kun enkelte amerikanske sætninger ind imellem sniger sig ind. Dertil har udtalen et charmerende amerikansk tvist, som vi alle kender det fra møder med etniske amerikanere, og som afslører, at hun altså ikke er pæredansk.

Nej, her taler vi det store æble, The Big Apple, som er New Yorks kælenavn.

Lynhurtigt ægteskab

Hendes kendskab til Danmark og det danske generelt er langvarigt, for hun blev gift med sin mand, Hans Kragh-Jacobsen, i 1981.

Han er forfatter, billedkunstner, dramatiker og instruktør, så man aner jo nogle fælles interesser de to imellem. De mødtes i Kennedy Airport, som er en af New Yorks tre internationale lufthavne, og han var på vej på besøg i byen.

– Hans ven skulle bo hos mig, og derfor mødtes vi, siger hun.

– Vi giftede os to og en halv uge senere – og vi er still fucking married, that's the real miracle, ler hun.

Ja, det er da mirakuløst, at de med så hovedkuls et møde har holdt sammen i alle de år.

Det var kærlighed ved første blik!?

– Jeg ved ikke, om det var ved første blik ...

Så det andet?

– Ja, andet blik måske. Han er meget høj, så jeg tænkte, hvor finder jeg en meget høj mand i USA, right, siger Rhea Leman, som selv rager godt op i landskabet.

Allerede dengang lavede hun teaterforestillinger, især danseteater, for hun har en baggrund i dansens verden og er uddannet danser fra Boston Conservatory of Music.

– Efter uddannelsen flyttede jeg tilbage til New York, siger hun.

– Og fungerede som teaterdirektør, men underviste dertil i dans i skolesystemet i byen, også i ghettoskoler, det var fantastisk.

Faktisk havde hun allerede inden mødet med Hans Kragh-Jacobsen et godt kendskab til Danmark, for hun havde boet sammen med en anden dansk mand, som hun mødte i San Francisco, og med hvem hun også boede i Boston i fire-fem år, inden de flyttede til Danmark, hvor de dog blev skilt efter halvandet år.

– Så returnerede jeg til New York, men jeg mødtes stadig med mange danskere, for jeg havde jo en lejlighed i byen, og alle ringede selvfølgelig for at høre, om de kunne besøge mig. Og derfor mødte jeg Hans, som rejste med sin ven, som skulle bo hos mig, mens han selv skulle besøge journalisten Lasse Jensen, som blandt andet var korrespondent for DR i en årrække. Han blev også vores best man, da vi giftede os i New York, that's the story, ler hun.

København kendte hun jo allerede, og til den danske hovedstad flyttede hun og Hans da også.

Men:

– I really didn't wanna come back here, siger hun, og selv om det kan være smerteligt at læse for en dansker, betyder det jo, at hun absolut ikke havde lyst til at returnere til Danmark.

– Jeg havde en dårlig oplevelse første gang i Danmark og syntes bare, der var koldt. Februar måned ... og sproget var meget svært, forklarer hun.

– Det var svært igen at skulle sige farvel til venner og familie og kulturen, så det var en stor beslutning. Men vi skulle være sammen, og Hans' datter var kun syv år, så det var lettere for mig at flytte end for ham. I dag er jeg fanme glad for, at jeg bor i Danmark, jeg har også fået dobbelt statsborgerskab, og det er jo meget skræmmende, hvad der sker i USA med Trump og så videre. Jeg frygter faktisk, der kommer en borgerkrig, landet er så splittet, og i dag er jeg meget glad for Danmark, det er en slags paradis, siger Rhea Leman.

Her i drivhuset havde Rhea Leman, journalisten og en brumbasse en fredelig stund. Foto: Jacob Jepsen

Glad for Bornholm

Hun har beskæftiget sig med teater på forskellig vis i alle årene i Danmark og været markant og dygtig nok til blandt andet at blive Reumert-nomineret som Årets Dramatiker for "Leve livet" i 2019, som blev opført på Bornholms Teater, hun har modtaget Lauritzen Fondens visionspris for teaternetværket Dramafronten i 2018, hun blev tildelt Allen Prisen for "Fremragende dramatisk skrivekunst" i 2014, hun er præmieret som instruktør af Statens Kunstfond Legatudvalg for Scenekunst for Tomas Lagermands "Historien Bag Muren" i 2014, og hun blev Reumert-nomineret som Årets Dramatiker for "Gorilla" i 2013.

Hun har også i en årrække arbejdet for Danmarks Radio og skrevet og instrueret blandt andet tv-serierne "Hjerteflimmer" og "Toast".

Formand for Statens Scenekuntsudvalg har hun skam også været samt medlem af Statens Kunstråd.

Dertil kan hun altså nu altså godt lide Danmark – og Bornholm kan man tilføje.

– I 2003 var der et EU-filmskriveprojekt, North by Northwest, på Siemsens Gård i Svaneke, hvor fem professorer fra University of Southern California kom til Bornholm tre gange i en måned og underviste i en skrivemetode. Det deltog jeg i, og jeg blev også inviteret tilbage, og derfor var jeg igen på Bornholm i 2004, siger hun.

– Og jeg blev forelsket i øen. Her har vi everything. Jeg elsker vandet og naturen. Vi har det hele! Og Anne Marie Helger, som har hus her, er min rigtig gode ven, så vi lånte deres hus nogle gange. Og så kiggede vi selv efter hus tre år i træk, det skulle være et hus, hvor der var højt nok til loftet til, at Hans kunne stå oprejst, ler Rhea Leman.

– Men vi fandt ikke noget.

Så Rhea og Hans lagde projektet på hylden og kom bare på besøg hos venner på Bornholm, som de plejede, indtil Rhea pludselig opdagede det røde bindingsværkshus på Sigtemøllevejen, som var til salg.

Så slog de til og købte det øjeblikkeligt i 2008.

Hvor meget har I opholdt jeg her i de 14 år?

– Vi har været her hver sommer i flere måneder. Og under corona pakkede vi simpelthen sammen hjemme i København, kiggede på hinanden og sagde, at nu tager vi til Bornholm! Og blev her i halvandet år, siger hun.

 

Bornholmerkrøniken

Teaterchef Jens Svane Boutrup søsatte i 2018 et projekt, hvor Bornholms Teater med tre forestillinger over tre år ville præsentere Bornholmerkrøniken.

– I årene 2019, 2020 og 2021 vil vi hver sensommer præsentere en nyskrevet forestilling, som sætter Bornholms nyere historie i perspektiv, forklarede han

At sidste forestilling, "Sne", først bliver opført her i 2022, skyldes at corona forsinkede projektet.

"Besat" satte i som første del af krøniken fokus på Bornholm i tiden omkring afslutningen på 2. verdenskrig. I 2020 rykkede teatret frem på tidslinjen med en forestilling om fiskerikrisen i 1970'erne, "Fisk", mens teatret nu i 2022 sætter fokus på finanskrisen og den store isvinter i 2010 med forestillingen "Sne", der har premiere på Rønne Theater den 20. august. "Sne" opføres til og med 10. september.