Se billederne: Dronningens varme følelser for Bornholm

Se billederne: Dronningens varme følelser for Bornholm
Dronningen på besøg på Bornholm i 2017. Arkivfotos
DELUXE | ABONNENT | 1. JAN 2024 • 09:06
Tommy Kaas
Redaktør
DELUXE | ABONNENT
1. JAN 2024 • 09:06

Dronning Margrethe træder tilbage som Danmarks regent den 14. januar. Det sagde hun i sin nytårstale.

Dronningen har altid haft et varmt forhold til Bornholm, siden hun første gang hun besøgte øen med sine forældre i 1947. Hun har alle årene været en flittig gæst herover – se billederne her.

 

1962: Prinsesse Margrethe har siden sine unge år haft en stor interesse for arkæologi. Ved Slusegårdsudgravningen i sommeren 1962 får hun lejlighed til at stifte nært bekendtskab med arkæologiske undersøgelser sammen med andre fagfolk. Dronningen har siden deltaget i utal af udgravninger i ind- og udland. 

 

1971: Tronfølgerparret på besøg hos Niels Høst i Gudhjem.

 


1977: Kongeskibet modtages ved Honnørkajen i Rønne.

 

1977: Regentparret har taget deres sønner, den kommende konge Frederik og prins Joachim med til Bornholm i 1977. 

 


1979: Dronningen på besøg på Christiansø.

 

 


1980: Dronning Margrethe besøger Østkraft.

 


2001: Dronningen på besøg på Hjorths fabrik i Rønne.

 


2005: Daværende borgmester Thomas Thors får lejlighed til at bære borgmesterkæden med det nye dragesymbol for Bornholms Regionskommune. 

 


2006: Med pomp og pragt og med besøg af både regentparret, daværende udenrigsminister Per Stig Møller og Ruslands ambassadør bliver det markeret, at det er 60 år siden, de sovjetiske tropper forlod Bornholm efter 2. verdenskrig. Oprindeligt ønskede arrangørerne at markere årsdagen for Bornholms befrielse, men den ordlyd var så problematisk, at det blev ændret til Sovjets afrejse.

 

2009: Dronningen besøger Rispebjerg med miljøminister, Troels Lund Poulsen, hvor hun indvier det historiske naturområde og et gammelt soltempel. Borganlægget var et tilflugtssted for bornholmere ved fjendtlige angreb for 2000 år siden.

 

 

2012: Dronning Margrethes besøg på Bornholm er det sidste sammen med sin prinsgemal, Henrik. Efter et længere officielt program på Bornholm tager regentparret til Christiansø, hvor de tilbringer nogle timer. 

 


2017: Dronning Margrethe ankommer til Nexø i den royale chalup, hvor hun bliver hyldet af skolebørn fra Paradisbakkeskolen. Efterfølgende er dronningen på besøg på keramikfabrikken i Nexø.

 


2023: Kongeskibet Dannebrog ankommer til Rønne Havn.

 

2023: Flere hundrede tilskuere, beredskabsstyrelsens medarbejdere og 36 musikanter fra den kongelige livgardes musikkorps er med, når dronningen indvier beredskabsstyrelsens nye fane.

Nytårsaften sagde dronningen i sin nytårstale, at hun den 14. januar overlader tronen til sin søn, kronprins Frederik.

Dermed har dronningen haft 52 år som statsoverhoved for Danmark.

Dronning Margrethe blev i løbet af 2023 opereret i ryggen, og det gav anledning til at overveje, om ikke tiden var inde til at overlade ansvaret til næste generation, sagde hun i nytårstalen, hvor hun også takkede for den "overvældende varme og støtte", som hun har modtaget gennem årene.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT