Prehn og ambassadøren: Inviter ukrainerne indenfor

Fødevareministeren og den ukrainske ambassadør mødtes på Folkemødet over en dansk version af den ukrainske rødbedesuppe borscht til en snak om madens rolle i integrationen.  

Hvilken rolle kan mad spille i integrationen af ukrainske flygtninge? Det var et af emnerne, der blev talt om, da fødevareminister Rasmus Prehn lørdag på Folkemødet gik i dialog med den ukrainske ambassadør i Danmark, Mykhailo Vydoinyk, på Sammen om Mad-scenen.  

Men den første, der blev inviteret på scenen, var hverken ministeren eller ambassadøren men derimod en storsmilende Adam Price, der iført forklæde over en lys hørskjorte scenevant trådte hen til gryden på bordet. For når der skal tales om mad, er det vel oplagt at gøre det i selskab med en kok.

– I den her gryde har vi den berømte borscht. Jeg er lidt nervøs, for ambassadøren er her, og du ved, hvordan en rigtig borscht skal smage, siger Adam Price på engelsk henvendt til den ukrainske ambassadør, der er på vej op på scenen.

– Først og fremmest, tak for at invitere mig. Det er dejligt at være her og få lov at smage noget og få lov at være her sammen med ministeren, siger ambassadøren.

Han synes, emnet om madintegration er spændende, og mad er noget, der ligger dybt i den ukrainske kultur. Særligt den ret, som Adam Price har kastet sig over.  

– Borscht for os er en ret, som alle mødre laver, og det er en meget ukrainsk ret, siger han og tilføjer, at der ikke er en endelig opskrift. 

– Der er ikke noget simpelt svar, for i Ukraine har alle kvinder deres egen opskrift. Afhængigt at hvilken familie, du besøger, vil du altid smage en ny version. Det du gør lige nu, gør vi ikke. Det her er den danske version, siger han til Adam Price, og publikum griner.

Han fortæller, at da de første ukrainere begyndte at komme til Danmark, mødte han nogle af dem på konsulatet i København, og han oplevede, at mange kvinder udtrykte undren i forhold til danskernes madvaner.

– Mange mødre ’klagede’ over, at der ikke er varm mad i børnehaverne, og at danskerne spiser mørkt brød. Og jeg sagde, at hvis det er deres eneste klage er jeg meget glad, siger han og griner.  

– Det er sjovt, når forskellige kulturer blandes. Og det er det, du gør nu, du tilføjer noget eddike, som vi ikke plejer at bruge, siger han til Adam Price, som er ved at lægge sidste hånd på sin version af den ukrainske borscht og serverer den for ambassadøren.

– Den er god. I de professionelles hænder bliver alt godt, siger han.

Åbn jeres hjem

Da snakken falder på integration bliver fødevareminister Rasmus Prehn kaldt på scenen.

– Det er interessant at høre dine perspektiver, siger han til Mykhailo Vydoinyk, og fortæller, at han har set ’smukke eksempler med kvinder fra Ukraine, der har inviteret lokale danskere indenfor for at spise med dem’.

– Det er en smuk gestus, og jeg synes, at mad er en af de bedste måder at integrere folk. Vi plejer at sige i Danmark, at den korte vej mellem mennesker er et smil. Men for at etablere et bedre forhold er mad en god måde at gøre det på. Jeg synes, vi skal være bedre til at samles rundt om bordet og spise sammen. Der er noget, vi kan lære mere af fra jer.

Og der tager ministeren fat i en ting, som vi har hørt før om Danmark. At vi ikke umiddelbart er så gæstfri, og at det for de fleste danskere ligger fjernt at skulle invitere fremmede mennesker hjem i privaten til mad – om det så er andre danskere eller ukrainere.

Den iagttagelse er ambassadøren enig i.

– Jeg har spurgt mine danske venner om, hvorfor de ikke inviterer hjem? Det er den bedste måde at lære andre, hvordan I lever, hvad I spiser og hvordan I opdrager jeres børn. Hvis der er en mulighed, vil jeg være glad, hvis I vil invitere ukrainere ind.

Fødevareministeren stemmer i: 

– Jeg støtter idéen om, at flere danskere skal invitere ukrainere ind i deres hjem. Der er en lille tendens i Danmark til at være en lille smule reserveret. Men efter et stykke tid åbner vi op, men vi skal være bedre til hurtigere at åbne op og invitere indenfor. Når vi spiser og taler vil vi finde ud af, at der er mange ting, vi kan lære fra hinanden. 

Også Adam Price, der har rejst meget og oplevet gæstfrihed i udlandet, stemmer i:

– Jeg synes, Rasmus har ret i, at vi nok er lidt reserverede i begyndelsen, siger han og tilføjer, at udfordringen og problemet måske starter hos os selv:

– Vi har familier i Danmark, som har udfordringer med bare at spise sammen. Vi sidder og kigger ned i vores skærme. Måske vi burde lægge dem ned og spise sammen. Vi kan hjælpe os selv med at få den kultur tilbage ved at hjælpe andre. Og måske vil det at invitere folk ind i vores hjem skabe en følelse af at samle folk. Og på den måde kan vi også hjælpe os selv.

Efter snakken blev publikum inviteret til at smage Adam Prices borscht, som blev serveret ude foran teltet.

Gæster fik lov at smage Adam Prices borscht. Foto: Line Søndergaard Hansen