Pas på med de turistede seværdigheder, Kirsten

NOTITS | ABONNENT | 30. NOV 2023 • 21:00
Af:
Torben Østergaard
NOTITS | ABONNENT
30. NOV 2023 • 21:00

Litteraturanmelder ved dagbladet Politiken Bo Tao Michaëlis har læst og anmeldt Kirsten Sonnes anden krimi om politimakkerparret Stina og Kjøller, "Det sorte hus", som for nylig kom på gaden som en opfølger til hendes første forsøg udi i krimigenren, "Den vilde".

Begge historier udspiller sig på Bornholm, idet et lig i den netop udkomne bog bliver fundet i en container i Gudhjem, hvorefter en sag på en uges tid i november rulles op og løses af hjemvendte bornholmske Stina og hendes tilrejsende makker.

Bo Tao Michaëlis mener, at forfatteren "skal passe på med ikke at skildre for mange turistede seværdigheder, som slækker på genrens særegne flow og spænding. Bornholmerkrimien må aldrig bliver en brochure".

Han tilføjer dog i sin anmeldelse, at det heldigvis kommer til både håndgemæng og hærværk, ligesom han bemærker, at "Sonne skriver regelret godt og enkelt klart" og at "nærvær og sindelag skaber hygge i hus og hjem, mens kriminaliteten falder til føje".

For det kvitterer han med fire hjerter ud af de seks mulige på avisens karakterskala.