Johannes Gregers Jensen afløser Anders Gadegaard.
Det var i Vor Frue Kirke, der blev holdt gudstjeneste i anledning af dronning Margrethes 50 års-regentjubilæum. Johannes Gregers Jensen var på gæstelisten, så han kender den kirke, hvor han nu selv skal være sognepræst.
Fed pegefinger
Johannes Gregers Jensen blev ordineret af biskop Erik Norman Svendsen ved en gudstjeneste i Skt. Nicolai Kirke i Rønne i april 2007. Efter ordinationen skulle Johannes Gregers Jensen fungere som vikarpræst for de bornholmske sogne og med en vis tilknytning til daværende provst Gotfred Larsen, som Johannes Gregers Jensens afløste i 2015.
Mindre end et år senere, i marts 2008, valgte menighedsrådene i Svaneke og Ibsker enstemmigt den dengang 33-årige Johannes Gregers Jensen som ny sognepræst. Han blev valgt blandt 10 ansøgere. Inden ansættelsen havde han vikarieret i kirkerne flere gange, mens præstestillingen havde været ledig.