Nu er der helt udsolgt
Den sidste billet er nu røget over disken. Wonderfestiwall meddeler, at der ikke er flere billetter at få til årets festival.
Alt udsolgt. Sådan lyder meldingen nu fra Wonderfestiwalls billetkontor, knap to uger før de første kunstnere går på scenen på Slotslyngen ved Hammershus.
Det er andet år i træk, at festivalen kan sende budskabet om udsolgt ud. Det er til stor ærgrelse for dem, der ikke nåede at få en billet - omvendt er smilene store hos arrangørerne.
– Vi har endnu engang overgået vores egne forventninger, og vi er ekstremt glade for, at billetterne er blevet udsolgt for andet år i træk. Det giver os mulighed for at skabe en endnu bedre oplevelse for vores gæster. Vi er privilegeret over en fantastisk lokal støtte omkring festivalen, der både gælder frivillige og virksomheder, siger medarrangør Daniel Mühlendorph i en pressemeddelelse.
På blot en uge er de sidste 100 partoutbilletter blevet solgt, fremgår det videre.
Wonderfestiwall mangler dog fortsat frivillige til alle vagter - især på sene tidspunkter, oplyser den frivilligansvarlige i samme pressemeddelelse.
– Vi mangler stadig flere frivillige for at få dækket alle vagter. I takt med at festivalen stiger i popularitet, har vi brug for flere hænder til at udvide vores stærke team, siger Bjørn Madsen.
Medarrangør Daniel Mühlendorph gør opmærksom på, at der stadig er mulighed for at købe overnatning i eget telt eller i et af festivalens opslåede telte - men at der 'stille og roligt' begynder at være fyldt. Wonderfestiwall løber af stablen fra den 15. til den 18. august.

NYT JOB
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration