Der var hvinende guitarsoloer, kraftfuld korsang og et veloplagt orkester, da Pink Floyds psykedeliske rockmesterværker fredag aften udfoldede sig foran et godt fyldt Musikhuzet i Rønne.
Man kan nærmest sige, at det regionale spillested med forvandlet til en tidskapsel, der tog publikum med på en rejse tilbage til Pink Floyds guldalder. Pink Floyd spillede oprindeligt sammen fra 1964 til 1995. I 1975 udgav de albummet Wish you were Here, og dermed blev det altså lige et par måneder for tidligt, at Scandinavian Pink Floyd Project fejrede 50-året for det ikoniske album Wish You Were Here med en lang og veludført koncert med ikke mindre end 10 musikere i fuld vigør.
De leverede jubilaren - altså albummet - i sin fulde længde, og coverbandet viste, hvorfor de i mere end 20 år har været blandt de mest respekterede hyldestbands.