– Ja, det ligger jo så centralt, som det er tilfældet, og der er grønne områder relativt tæt på både oppe ved biblioteket og nede i havneområdet, siger Gurli Hansen.
• EDC Bornholmerbo, Kurt Mortensen:
– Helt umiddelbart vil jeg sige, at jeg kunne forestille mig, at man omdannede museet til boliger, siger han.
– Prisen tør jeg slet ikke vurdere uden at gå nærmere ind i det, og en form for erhverv har jeg svært ved at forestille mig, men når Nordbornholms Byggeforretning kan omdanne det gamle gymnasium til boliger, vil jeg også mene, at det vil kunne lade sig gøre i museet, hvis i øvrigt lokalplaner og alt muligt andet tillader det.
– Om det er muligt i forhold til lysindfald og så videre, kan selvfølgelig være spørgsmålet, det er måske en lidt speciel bygning, hvad det angår.