Loppemarkedet trækker masser af mennesker i det fine vejr lørdag eftermiddag, og der er god plads til de mange biler på græsmarken ved kroen.
Men kombinationen af mange mennesker og mange effekter betyder, at det bliver lidt for klemt, mener Yvonne Dam.
– Man skal kunne komme rundt, så næste år tror jeg, der bliver loppemarked på Klemensker Stadion, siger hun.
En mand købte som noget af det første efter loppemarkedets åbning en stor trillebør.
– Så kan jeg bare fylde op, sagde han, inden han gik videre på markedet.