Livets store spørgsmål: 'Vores alenekultur trækker lange, mørke spor'

Skuespiller Bodil Jørgensen og præst Mikkel Wold besøger den 6. april Sct. Nicolai kirke i Rønne. Her vil de to venner med udgangspunkt i deres samtalebog ”Gå med fred” invitere ind i deres dybe samtale om tro og livsmod.

Hvordan får man blik for det vigtige i livet? Hvordan genvinder man sit livsmod, når det er gået tabt? Og hvor finder man trøst midt i sorgen og fortvivlelsen?

Det er spørgsmål som skuespiller Bodil Jørgensen og præst Mikkel Wold blandt andet reflekterer over i samtalebogen ”Gå med fred”, som jeg selv fik lov at skrive for dem i 2020. Dengang var min rolle mest at sortere og strukturere stoffet i deres lange samtale, som vi hurtigt blev enige om at inddele i kapitler om store emner som selvforglemmelse, ondskab, tro, livsmod, døden, opstandelse, værdighed, grådighed, lykke, bekymringer, kriser, sorg og trøst, håb, tilgivelse og ikke mindst kærlighed.

Titlen hentede vi fra den pastorale hilsen, Mikkel Wold plejer at give sine kirkegængere i Marmorkirken, der ligger lige over Amalienborg i København. For ”Gå med fred” kan læses som en velsignelse, men også som en opfordring. Og siden vi skrev bogen, har Bodil Jørgensen og Mikkel Wold med udgangspunkt i samtalerne fra bogen taget på foredragsturné for at vise flere tilbage til tilværelsens vidunderlighed med deres varme og livskloge samtaler. Og lørdag den 6. april kan de to venner opleves i Sct. Nicolai kirke i Rønne til foredragssamtalen ”Mod på livet”, der er arrangeret af menighedsrådet i samarbejdet med Bornholms Tidende.

Som en lille forsmag på arrangementet og bogen har jeg her udvalgt nogle små samtalebrudstykker fra ”Gå med fred”.

Om "Selvforglemmelse"

Mikkel: – Vi kender også det udtryk ”at være sig selv nok”. Det er jo ikke noget, man skriver i en jobansøgning. Ikke hvis man gerne vil have arbejdet i hvert fald. ”I øvrigt er jeg mig selv nok.” For at være sig selv nok er at være den, der ikke har noget ud over sig selv.

– Men man må forstå, at når jeg er optaget af noget andet end mig, så bliver jeg mig selv. Den tyske teolog Albert Schweitzer (1875-1965) har engang skrevet ”Jeg har aldrig mødt et lykkeligt menneske, undtagen dette menneske havde en person eller en sag at hengive sig til.”

Bodil: – Det er en værdifuld erkendelse at gøre sig, at man kan blive lykkelig ved at glemme sig selv i andre, som H.C. Andersen beskriver så gribende i eventyret om tepotten. Så læs det. Det er min opfordring. Jeg vil så nødig gøre mig klog på, hvordan folk bliver lykkelige. Men det er vigtigt at minde hinanden om nogle ting. Det er også en opgave, vi har.

Mikkel: – I dag har vi så meget en alenekultur, at det er oplagt at spørge, hvem de andre er i mit liv, eller hvad er det andet end mig i mit liv?

Bodil: – Vores alenekultur trækker lange, mørke spor ind i det digitale liv, som vi efterhånden lever, med sociale medier, som paradoksalt nok også kan fjerne os fra verden og lulle os ind i en form for autisme, bare uden autistens overblik. Den skærm er en del af bedøvelsen, for den er så firkantet, og den er så begrænsende, et spejl, hvor vi spejler os selv fra alle mulige og umulige vinkler. Det er derfor, at den israelske historiker Yuval Noah Harari kalder menneskeheden i det 21. århundrede for Homo Deus. Vi tror, vi selv er guder og skaber verden i vores eget lille digitale spejlbillede.

Om ”Livsmod"

Mikkel: – Kender du den fortælling af Karen Blixen, der hedder Ringen?

– Den står i et essay, hun skrev: Mit livs motto. Og handler om en kinesisk kejser, som får foræret en særlig ring af en embedsmand, der har fulgt ham, siden kejseren var dreng, og i den ring er der en lem, som han skal åbne, når han enten er allermest lykkelig eller allermest ulykkelig. En dag er kejseren lykkelig og beslutter sig for at åbne lemmen. Han ser et skrifttegn inde i ringen, der betyder: ”Det varer ikke ved.” Det er nemlig godt, ikke? For det er, når du er allermest lykkelig eller allermest ulykkelig, du har brug for at vide, at det ikke varer ved. Når man er allermest lykkelig, kan beskeden bruges til at værdsætte de lykkelige øjeblikke, som livet tilsmiler en med, og når man er allermest ulykkelig, så skal man vide, at det her varer ikke ved, og så kan beskeden bruges som trøst.

Bodil: – Det er smukt … Alt har en ende …

Mikkel: – Ja, og det er ikke alle, der har det skidt, som tænker over det. Man skal virkelig have det at vide.

Om ”Kærlighed”

Mikkel: – Der er ingen, for hvem det med kærligheden ikke betyder noget.

– Nogen har oplevet dens mangel, men så siger den mangel dem også noget, fordi de ved, at det er noget afgørende, de har manglet. Andre har fået den nødvendige kærlighed og véd, at det er det mest grundlæggende og værdisættende og værdifulde i livet, det, vi ikke kan leve uden. Og uanset om man er troende eller ikketroende eller lidt af det ene og lidt af det andet, så er kærligheden det, der binder tingene sammen for os.

Bodil: – Ja, og kærligheden er også i mørket, ligesom den må have været i mørket, før Gud sendte lyset kærligt ind i verden. For Gud er kærlighed. Gud var også hos mig i mørket, da jeg troede, jeg skulle dø. Kærligheden er i mennesket på gaden og i det milde ansigt, vi ser til sidst. Den er det største i det mindste og med os i det hele.

– Det er ikke til at forstå – ligesom livet i sig selv er en uforklarlig gave. Men jeg tror måske, at Gud har sendt kærligheden ind i verden, så den er til at holde ud at være i. Det er jo dybest set kun kærligheden, der kan skabe glæde og fred i vores liv, ligesom Gerda hjælper Kay (I H.C. Andersens ”Snedronningen”) med at huske, at han er elsket. For hvis man hviler i, at man er elsket, får man fred og frihed til at leve sit liv. Det er også det, man bliver mindet om i kirken, hvor man hver søndag får at vide, at vi trods alt altid er elsket – i det mindste af Gud, der ville dø og opstå for os, og som er med os lige til verdens ende. Så kan præsten roligt sige: ”Gå med fred.”

Oplev samtaleforedraget ”Mod på livet” med skuespiller Bodil Jørgensen og præst Mikkel Wold i Sct. Nicolai Kirke lørdag den 6. april klokken 15. Pris 150 kroner ved kirkens indgang eller 100 kroner for abonnenter af Bornholms Tidende, som dog forinden skal købe billet på avisens kontor i Nørregade i Rønne. Bestil på mail@tidende.dk

Hvis man hviler i, at man er elsket, får man fred og frihed til at leve sit liv.

Bodil Jørgensen i bogen ”Gå med fred”