Kjör, milk å folk

Vi dykker i denne uge ned i de mange bornholmske ordsprog og talemåder, der kredser om koen.

Inden længe skal vi vænne os til, at præsidenten i USA igen hedder Trump.

Det kan jo nok give anledning til bekymring både globalt og lokalt. På Bornholm har valgkampens løfter om øget told på varer fra EU ikke mindst vakt bekymring hos mælkebønderne og andelsmejeriet. Lad os håbe, at Trump kommer på bedre tanker, og lad os i mellemtiden dykke lidt ned i de mange bornholmske ordsprog og talemåder, der kredser om koen, et dyr der altid har været uhyre centralt som næringsressource.

Selvom min egen erfaring med at passe køer begrænser sig til et to måneder langt ophold på en gård på Island for omtrent 25 år siden, så kan jeg skrive under på det følgende udsagn:

• Hajn, dær hâr ko, hâr ijnnen ro.

Der er altid noget at gøre, og ikke mindst malkningen tager tid. Til gengæld er det jo også i kraft af den, at vi får adgang til de mange herligheder, som kan laves af mælken. Det er derfor heller ikke underligt, at koens evne til at give mælk er omdrejningspunktet i flere ordsprog og talemåder (ortoi). Det hedder fx:

• Va dâuer ’ed a koen molkar, når hon vælter kjitan (om den, der bruger sine evner til unytte). Man kan også sige: De nøttar ønte å molka koen, når ejn spijller milken.
• Koen molkar ønte mera, bâra for ded a kjitan e stor (man kan ikke gribe ind i naturens orden).
• Hajn kajn forstå å molka koen (han har misbrugt en andens tillid).
• Hajn e en go molkeko (om den, der lade sig udnytte).
• Ejn ska’nte molka koen te blos (ikke være ublu; ikke udsuge folk; ikke pålægge dem at gøre noget, de ikke magter).
• Koen molkar kuns/mænn å ded, hon får mæl tænnarna (man skal selv gøre en indsats for at opnå noget). Man kan også blot sige: Koen molkar gjinnem tænnarna.
• Dæjn swårta koen gjer âu vid milk (det kommer ikke an på udseendet).
• Dæjn koen, dær brölar mæst, molkar mijnst (om praleri).
• Å molka dæjn blå koen (blande vand i mælken; bruges også om at fange fisk).

I ordsprogene og talemåderne skildres koen imidlertid også som andet en giver af mælk. I flere af dem kredses der om den som mindre begavet, som uelegant eller som mindre beleven. Det hedder blandt andet:

• Hajn har lie så go forstann, som dæjn koen, dær står å gloer på en vannmølla.
• Å stå å glo som en ko på ejn römâlder port (at være uforstående, forundret).
• Hajn e lie så gjesvassier (beleven) som en ko! (om den, der ikke forstår at være beleven; som kommer kejtet fra at sige noget).
• Hajn e lætter som dæjn fâulijn ejn kajler koen (om den, der er sen i vendingen).

I næste uge ser vi nærmere på flere ortoi om køer, men i dag runder vi af med en lille âria, hvor en ko spiller en central rolle. Fortællingen blev lagt i munden på Albânus, en fiktiv figur, hvis oplevelser Svend Lund P. causerede over i næsten to årtier i Bornholms Tidende.

Den 9. juni 1984 kunne man her i avisen således læse om Albânus’ oplevelser med at køre i HT-bus i København (fortællingen gengives med originalens retskrivning med rettelse af enkelte åbenlyse fejl).

“Nå, men jâ va nu uda å kjøra me desse HT-rutebilana âu. Då hadde di strikkad i âuer en ygga, å kjevvenhaunerna va nu ikkje så glâ vér dom ajlesammen, å ded forstår jâ godt, for di e nu ikkje fri for å varra temmelig rapkjæftada somma å dom.

Jâ e ikkje vân vér, hvoddan inj kjøvver belet, så jâ spore, hva ded koste, å sjaførinj va frækker å svâre, a ded måtte jâ vel vedda, for ded kom an på, hvor monga soner, jâ skulle kjøra ijennem. Ded vista jâ ikkje, å så sâ hanj, a jâ kom væl så lânt udå frå lanned å, a jâ ikkje enjgong kunje kjænja forsjel på en ko å enj rutebil. – Joh, svâre jâ, ded kanj jâ, for på koen sidder ennaholled ibâg.”

Bâgsian er lavet i samarbejde med Bornholmsk Ordbog – gå på sproglig opdagelse på bornholmskordbog.ku.dk