Kirken har haft en drone oppe for at fotografere spiret. Billederne viser, at vejrhanen er fæstnet med skruer, hvoraf to er løsnet. Det bevirker, at der er risiko for, at vejrhanen kan falde ned, men også, at der kan trænge vand ind i "tønden".
"Tønden" er den bygningsdel, som vejrhanen er sat fast på. Man har konstateret, at der er faldet egespåner af "tønden", og billeder fra dronen har vist, at bygningsdelen er i dårligere stand end ventet.
Det kan godt komme til at tage et stykke tid, inden vejrhanen kommer op igen. Hanne Landberg oplyser, at man nu skal drøfte sagen i menighedsrådet, og at både Københavns Stift og Nationalmuseet skal ind over planerne for en renovering.
Mens Ny Kirke har fået en ny udfordring med spiret, er håndværkere nu ved at lægge sidste hånd på en renovering af kirkegårdsmuren, oplyser Hanne Landberg.