Vilfred er søn af Jesper Pihl, der står bag velgørenhedsugen Charity Golf Bornholm, som i år samler penge ind til Foreningen Velgjorenhed og med Foreningen Sind på Bornholm. Og den unge knægt ville også gerne være med til at støtte det gode formål.
– Det var Vilfreds ide, og det er en måde, hvor han kan hjælpe indsamlingen, siger Jesper Pihl.
Far og søn begyndte turen i Nexø klokken 7.30 og cyklede derefter til Dueodde og videre mod Rønne. Efter en pause i Netto med en is, cyklede de til Hasle via cykelstien i skoven, hvorefter de fortsatte til Helligpeder, Vang og Allinge.
– Så gik turen hjemad mod Nexø, og efter 11 timer og 25 minutter var vi i mål. Vi samlede en god stak penge ind, så Vilfred var træt og stolt, men mest stolt, siger Jesper Pihl.