Rekordstor deltagelse

Rekordstor deltagelse
Med 388 deltagere var der både deltagerrekord og god trængsel ved startlinjen. Foto: Søren Lund
NOTITS | SPORT | 10. JUL • 11:53
NOTITS | SPORT | 10. JUL • 11:53

Der var høj sol og deltagerrekord, da Nexø Havneløb blev afviklet for tredje gang nogensinde.

Tredje gang var i den grad lykkens gang for Nexø Havneløb, som onsdag satte ny deltagerrekord med hele 388 deltagere.

Den flotte solskinsdag satte scenen, og på Nexø Havn var både løbere og tilskuere mødt op til en festlig sommeraften med løb på programmet.

Efter tre år kan løbet efterhånden kaldes en tradition for både lokale og tilrejsende, og denne gang bød på de fem kilometer på en intens og dramatisk finale i herreklassen, hvor de to favoritter, lokalhelten Alex Mogensen og Niels Jokumsen, kæmpede side om side hele vejen til målstregen.

Begge løbere krydsede målstregen på den hurtige rute i den imponerende tid 15.36 – et bevis på deres fantastiske form og den høje konkurrence i årets løb.

– Det er fantastisk at se, hvordan løbet både tiltrækker erfarne løbere og motionister fra nær og fjern. Vi har skabt et løb, hvor alle føler sig velkomne, og hvor fællesskabet er i højsædet. Det er virkelig noget, Nexø By kan, nemlig at stå sammen og støtte hinanden,” fortæller Søren Lund fra Erhvervsforeningen Østbornholm, som i samarbejde med Nyvest Atletik og Strandløberne er tovholder på løbet.

Han mener, at løbet fanger manges interesse på grund af det hyggelige og familievenlige miljø samt de flotte lodtrækningspræmier - sidstnævnte var igen i år en stor attraktion.

– En stor tak til alle de lokale virksomheder, som har været med til at gøre dette muligt. Det er et fantastisk eksempel på, hvordan et helt samfund kan gå sammen om at skabe noget helt særligt, afslutter Søren Lund.

Med flere hundrede deltagere og masser af smil og hygge kan arrangørerne umuligt gøre andet, end at se frem imod næste års event. De betragter nemlig Nexø Havneløb som en fast forankret begivenhed på Bornholm.


Der var både motionister og erfarne løbere med i feltet, og der var da også kamp om førstepladsen. Foto: Søren Lund


Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT