Plejecenter Snorrebakken - Det Grå Hus var tirsdag den 20. juni på tur til Bolsterbjerg.
Det var SKt. Nicolai Kirkes genbrugsbutik i Rønne, der inviterede, og beboerne så frem til det med stor glæde.
– Mange af dem husker Bolsterbjerg som et sted, man kom til fester, skriver plejecenteret i en mail til Tidende.
Busserne kom klokken 12.30, hvor omkring 60 beboere og personale ventede spændt.
Turen gik igennem skoven og klokken 14 var der kaffe og lagkage på restaurant Bolsterbjerg.
Efter kaffen var der tid til en tur i haven, hvor påfuglen blev beundret inden turen gik hjem igen.
Især påfuglen blev beundret. Privatfoto