Jazzklub slutter året med manér

NOTITS | KULTUR | Mandag 4. december 2023 • 17:35
Af:
Sarah Thun Madsen
NOTITS | KULTUR | Mandag 4. december 2023 • 17:35

Søndag den 10. december er der koncert med Jan Lundgrens Trio i Raschs Rakhuz. Det er Jazzklub Bornholm, der arrangerer for at slutte år 2023 af med manér, skriver de i en mail.

Her skriver de også, at Jan Lundgren er en af de mest prominente pianister i Skandinavien, en stor traditionsbærer og et stærkt bindeled mellem fortid og nutid.

Han kombinerer svensk folketone inspireret af Jan Johansson med elementer fra de bedste amerikanere, såsom Hank Jones og McCoy Tyner.

Spillestilen er velovervejet, melodisk og meget rytmisk med et fantastisk anslag. Jan Lundgren Trio startede i 1995 og hører ifølge arrangørerne til Sveriges førende jazzgrupper.

Jan Lundgren, som selv spiller klaver, flankeres af Mattias Svensson på bas og Zoltan Csörsz på trommer.



FÅ ABONNEMENT