’Højt fra træets grønne top’

Naturen rykker ind i stuerne, når juletræet skal pyntes.

Digteren H.C. Andersen skrev eventyret om Grantræet i 1844, kort tid forinden havde han været på Holsteinborg Gods.

For første gang i sit liv så han et flot pyntet grantræ indendørs. Peter Faber skrev i 1848 sangen: ”Højt fra træets grønne top, stråler juleglansen”, han må ligeledes have fået ideen fra det sydsjællandske slot. Den danske skik med juletræer indendørs begyndte nemlig på Holstienborg Gods.

I Tyskland havde man allerede i 1500-tallet pyntede grantræer i stuerne i julen. Da man på Holstienborg Gods i begyndelsen af 1800-tallet havde ansat en tysk tjener, havde han i december sat et pyntet grantræ i sit værelse. Året efter havde lensgreven selv fået et højt flot pyntet juletræ i slottets største sal. Det bredte sig hurtigt, men kun hos de fine i København. Først omkring 1900 var skikken med juletræer kommet til alle danske hjem. I dag kan ingen forestille sig en jul uden duften af grantræer.

Rødgran med typiske aflange kogler.

Julen står for døren

Bortset fra julemad, julevin, julegaver og julelys kan ingen forestille sig en jul uden et juletræ. Med den evige blanding af Kristi Fødsel og hedensk solhverv bliver korset forenet med juletræets levende stearinlys.

Ude i skoven er træet smykket af sin egen pynt, koglerne. Oprindelig brugte man kun rødgran som juletræ, der vokser hurtigt og derfor billig. Desværre taber den hurtigt nålene i stuens varme, derfor har man i dag erstattet rødgranen med nåletræer der ikke drysser. Det er ædelgranerne Nordmanns, der stammer fra Kaukasus og Nobilis fra Nordamerika, sidstnævnte bruges mest til pyntegrønt. Søjlegranen Omorika er blevet populær til mindre stuer, den er hjemmehørende i Balkan.

Alle ædelgraner beholder nålene i den varme stue. Da de også indeholder en mindre del harpiks er de ikke så brandfarlige.

Den mørke granskov med mos og solstriber.

Rødgranen – det klassiske juletræ

Rødgranen blev oprindeligt indført til Danmark. Under mellemistiden for 50.000 år siden voksede rødgranen i Danmark, men forsvandt igen under istiden. Bagefter var der en naturlig indvandring af rødgran fra nordøst gennem Sverige. På grund af Øresund nåede rødgranen ikke Danmark.

De første danske rødgraner blev i 1200 plantet af munkene på Øm Kloster, som brugte træet medicinsk. Efter 1730 blev den indført af skovbruget og tyskeren von Langen plantede i 1760 mange rødgraner i Nordsjælland. Selv om skovbruget i dag har dømt rødgranen ude, er den stadig landets mest almindelige træ.

Mange mennesker mener også rødgranen er det eneste ”rigtige” juletræ, selv om den både stikker og taber nålene indendørs.

Nobilisgraner med opretstående kogler.

Granskoven

Uden for julens højtid er det ikke rødgranens ydre, der er vigtigt, men det indre, altså veddet. Teknisk set er rødgranen det mest velformede gran træ, med en smal krone øverst og vandrette sidegrene. Et grantræ uden nåle ligner et fiskeskelet.

Da træet beholder nålene om vinteren vil den tunge sne presse grene nedad og sneen falde ned på jorden.

Veddet er let at skære, hvad der ikke kan anvendes til brædder og tømmer kan bruges til spånplader og flis i varmeværker. Rødgranen er god til cellulose og papirfremstilling. Mange danske rødgraner eksporteret til nordiske papirfabrikker.

Svampen rodfordærver nedbryder rødgranen.

Dømt ude af skovbruget

Rene kulturer af rødgran bliver hurtigt angrebet af insekter og svampe, især den slemme rodfordærver, der angriber sunde træer og nedbryder dem langsomt.

Træet har også overfladiske rødder som en flad skive. Derfor vælter den let i stormvejr og er med rodfordærveren den økonomisk største skadevolder. Samtidig er rødgranen en kontinental træart, der er tilpasset et fastlandklima og kan tåle en hård frost. Men ikke blæst og stormvejr. Med den nye klimaudvikling og flere storme kan den ikke trives og er derfor dømt ude.

Inde er til gengæld flere løvfældende træer, helst de oprindelige som lindetræer og andre.

Rødgraner og bregner en sensommerdag.

Fuglenes gran

Selv om skovbunden under den mørke granskov giver et dystert indtryk, vokser der mos og hele sommeren skovsyre og forskellige grønne bregner. Hele efteråret kan der være mange farvestrålende svampe.

I forhold til en løvskov er granskoven fuglefattig. Mus, egern og stor flagspætte æder koglernes frø. Den lille fuglekonge og sortmejsen er knyttet til granskoven. Ringdue, egern og skovskaden bruger rødgranerne som ynglested. Egern laver har om vinteren deres varme skjulested højt oppe i granerne foret med tyk grønt mos.

På en stormvæltet rødgran ses den flade skive af rødder.

Uønskede gæster med juletræet

Med juletræet i den varme stue kommer naturen indendørs med duft af gran og harpiks.

Der kommer også mange ”blinde” passagerer, som har gemt sig i barken og de grønne grene. Inden træet bliver pyntet kan man sætte et hvidt lagen under det og ryste det forsigtigt. Ned falder mængder af små edderkopper, bark lus, mider og andre små dyr, nogle gange flere tusinde små gæster. Men ingen grund til panik. De små dyr kan ikke overleve i stuens varme klima. Selv om julen varer helt til påske er de døde længe før.

En stor samling rødgraner til afhentning.