Frederiks Stenbrud. Det gamle og nye ved Nexø

Frederiks Stenbrud. Det gamle og nye ved Nexø
Stenbrudssøen er i vore dage et lille åndehul udenfor Nexø
NYHED | ABONNENT | 18. FEB 2024 • 05:30
Af:
Tekst/foto: Søren P. Sillehoved
NYHED | ABONNENT
18. FEB 2024 • 05:30

Frederiks Sandstensbrud udenfor Nexø blev i 1754 opkaldt efter Kong Frederik V. Stenbruddet blev Bornholms første.

Kongen ønskede en erstatning for det kostbare marmor fra udlandet til sine nye palæer i København, den lyse sandsten fra Nexø kunne bruges som en erstatning. Den blev især anvendt til flotte indgange, karme, sokler og trapper. Frederiks Hospital (i dag Kunstindustrimuseet) blev den første store opgave. Man leverede også sandsten til Frihedsstøtten ved den nye hovedbanegård i anledning af stavnsbåndets ophævelse i 1788, samt Domhuset, Københavns Universitet, National Museet nye gulv.

Denne artikel fortæller stenbruddets historie, både det gamle og nye stenbrud. Ingen af dem er i vore dage aktive, men bagefter fortæller jeg om det stadig aktive sandstensbrud ved Gadeby i Bodilsker.

Hvad er sandsten

Sandsten er eroderet affald af den urgamle granit. For 600 millioner år siden kom bjergenes sand og grus med floder og aflejrede sig på en flad kystslette nær havet.

Måske med tidevand. Det blev senere hærdet til sandsten af jernholdige mineraler. Den ofte lyse rødlige farve skyldes et stort indhold af mineralet feldspat. Sandstenen er dannet til lave vandrette lag der egner sig til mindre opgaver.

Frederiks Stenbrud fik stor betydning for Nexø. Stenbruddet gav naturligvis arbejde. De mange stenhuggere fik også lov til at tage de kasserede sandsten med hjem. De blev brugt til deres stengærder ved huse og haver. Overalt i Nexø præges bybilledet af de gamle gærder med grå sandsten.


Stenbrudsgården udenfor Nexø blev bygget 1759. Læg mærke til havelågerne

Stenbruds gården

Gården blev i 1759 bygget som boliger for stenbruddets inspektør, formanden og smeden. De tre vigtige personer ved stenbruddet havde hver deres egen havelåge og hoveddør.

Den store dobbelte havelåge var indgangen for Inspektør Birch, de to mindre var til formanden og smedens indgang. Boligen er fredet af Kulturarvsstyrelsen, i mange år har der været et forskningscenter, i dag er gården privatejet.

Hvor: Ved Stenbrudsgården følger man vejen ud til kysten og parkerer bilen. Her kan man følge en sti rundt om det gamle stenbrud der ender oppe på landevejen. På den modsatte side følges en mindre vej ved konservesfabrikken til det nye stenbrud. Da den blev nedlagt, er der opstået en sø, Nexø Badesø.

En lille historisk vandretur

Fra parkeringspladsen går der en sti rundt om stenbruds søen. Her markerer et lille skilt kyststien mod nord til Aarsdale.

Læg mærke til højdedraget ved stiens start. Her bliver den 600 millioner år gamle sandsten afløst af den en milliard år ældre granit. Herfra fortsætter det bornholmske grundfjeld tværs over Bornholm til klipperne ved Jons Kapel. Syd for denne linje kommer sandstenen først, der i senere perioder bliver meget yngre kalksten, skifer og hvide kridttids klinter, dannet på havet bund.

Det kongelige stenbrud overgik i 1848 til et privat selskab. Når man følger stien langs kysten mod syd ved Stenbrudssøen, bemærker man den smalle tange mellem havet og søen. Den beliggenhed blev stenbruddets skæbne. Under stormfloden i november 1872 væltede otte meter høje bølger ind og ødelagde både stenbruddet og Nexø Havn. Derefter var stenbruddet lukket i mange år, men i 1922 pumpede man vandet væk og fortsatte driften indtil 1957.

Senere lavede man et nyt stenbrud på den anden side af landevejen. Det blev i 1988 solgt til De Forenede Granitbrud, der blandt andet leverede sandsten til en stor renovering af Frihedsstøtten i anledning af 200-års jubilæet. Da der ikke længere findes brugbar sandsten i det nye brud, er det ophørt.

Det gamle Frederiks Stenbrud er i dag en stor sø omgivet af sandstensvægge. Der er opsatte borde og bænke, midt ude i søen ses en høj søjle af sandsten, der yngler altid måger. Stedet er fredeligt og bruges om vinteren som rasteplads for gråænder og troldænder. Der kan også ses toppede skalleslugere.


Det stadig aktive sandstensbrud ved Gadeby

Aktivt sandstensbrud ved Gadeby

Der har været to aktive sandstenbrud i Bodilsker. Ved Slamrebjergvej nord for kirken, der i dag er ophørt, der arbejdes stadig ved sandstensbruddet i Gadeby.

Fra Bodils Kirke fortætter man ad landevejen mod Aakirkeby og kører til højre ved Fårebrovej og fortsætter cirka 200 meter. Vejen til de to stenbrud er spærret med bomme. Sandstensbruddet er privatejet, man skal spørge om tilladelse til besøg.

Sandstenen blev dannet for 600 millioner år siden i en flodslette med skiftende vand. Det kan ses på de lave ribber på sandstenen. Nogle er dannet på lavt vand, andre er formet af vinden. Ligesom i sandstenen ved Nexø findes der ingen fossiler, det er for tidligt i jordens historie. Farverne varierer fra lyserød, violet til en mere rød - grå farve. Stedets rødlige sandsten skyldes et stort indhold af jernmineraler.

Der ses mange store maskiner til produktionen. Langs de mange sandstensvægge er der opsat færdige blokke af sandsten. De sælges som havefliser, stier på kirkegårde eller de steder hvor kunden ønsker en smuk flad og naturlig sandsten.

God tur.


Flere steder er der opsat borde og bænke


Toppet skallesluger ses ofte i Stenbruds søen


Stien rundt om søen fører langs den smalle tange mellem havet

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT