Forening: Dem vil vi ikke sælge til

Foreningen Bornholm mener, at Naturstyrelsen på Bornholm har en del af ansvaret for, at der findes en god løsning for Hammersholm. Det er ikke vores ansvar alene, siger Finn-Ole Sonne Nielsen, der sidder i bestyrelsen for den magtfulde forening.

Foreningen Bornholm har til formål er at styrke og udbrede interessen for de naturskønne og historisk mindeværdige steder og bygninger på Bornholm og arbejde for, at disse steder bliver bevaret, fredet og gjort alment tilgængelige for publikum.

Det er en forening, der lyttes til, og den har også formel magt i en vis udstrækning, i og med at den gennem årene har opkøbt flere naturarealer på Bornholm og løbende arbejder på at frede og beskytte værdifuld natur og kulturhistorie mod kommerciel overtagelse.

Derfor er foreningen imod et salg til det statslige ejendomsselskab Freja, som skovrider og chef for Naturstyrelsen Bornholm Søren Friese lægger op tll.

Ejendommen er markeret på dette kortudsnit. Hammersholm skal efter planen udmatrikuleres fra dette areal. Kort: Naturstyrelsen.

En tvist mellem to parter

Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Foreningen Bornholm har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der har til formål at finde en løsning, der forhindrer, at Hammersholm bliver solgt til private.

Finn-Ole Sonne Nielsen, tidligere chefarkæolog på Bornholms Museum, sidder i arbejdsgruppen som repræsentant for Foreningen Bornholm.

Han er ikke helt enig i Søren Frieses udlægning af sagen.

– Vi er ikke helt enige i aftalen. Foreningen Bornholm har en deklaration, som gør, at vi godt kan sætte os imod, siger Finn-Ole Sonne Nielsen.

Det betyder ifølge den tidligere chefarkæolog, at der skal et forslag på bordet, som alle parter kan blive enige om.

– Det er bestyrelsen i Foreningen Bornholm, der træffer den endelige beslutning, men man vil ikke uden videre sælge til Freja. Det ser man ikke som en acceptabel løsning, siger Finn-Ole Sonne Nielsen, og henviser til Henrik Engell Rhods afgørelse i sagen.

– Han siger, at det er en tvist mellem Foreningen Bornholm på den ene side, og Naturstyrelsen Bornholm på den anden, hvis vi ikke kan blive enige.

Det bekræfter Henrik Engell Rhod, formand for Fredningsnævnet på Bornholm.

– Vi behandlede sagen i december 2022 og afgjorde, at vi – altså Fredningsnævnet – ikke har kompetence til at træffe en afgørelse, siger han.

Fra istid stenbrydning

Foreningen Bornholm ejede Hammersholm fra 1906 til 1968. Udover at få området fredet, fik foreningen skrevet en række betingelser ind i skødet i forbindelse med købet.

Nogle af disse betingelser er sandsynligvis ikke juridisk valide i dag. Da sagen blev prøvet for to år siden, afgjorde Henrik Engell Rhod, retspræsident i Retten på Bornholm og formand for Fredningsnævnet på Bornholm, imidlertid at sagen ikke ligger indenfor Fredningsnævnets kompetencer. Det betyder, at en eventuel uenighed skal løses i retten.

Foreningen Bornholm har gentagne gange anført, at Hammersholm er det eneste sted i hele Danmark, hvor man kan stå 99 meter over havet og se hav med udsyn til både øst og vest. Det er i foreningens øjne det eneste sted, der kan etableres en nationalpark med en unik historie, fortalt på et relativt lille landområde, fra skurestriberne efter sidste istid over helleristninger, jernalder og helt frem til stenbrydningstiden.

Køkkenet på Hammersholm.

Vi arbejder på sagen

Michael Stoltze sidder også med i gruppen, og lagde for nylig idéen med et kulturhistorisk museum på Hammersholm på bordet sammen med sin samlever, historiker og forfatter Mona Klippenberg. Ideen opstod, da det i marts kom frem, at den planlagte flytning af det nedslidte Bornholms Museum til Rø ikke blev til noget.

Men også den idé falder formentlig på finansieringen. Der er i hvert fald ingen investorer, der har henvendt sig med 20 millioner og en plan.

Michael Stoltze fortæller, at arbejdsgruppen fortsat arbejder på højtryk på at finde en løsning inden tidsfristen udløber.

– Vi arbejder på det, men har ikke noget nyt at fortælle endnu. Vi har ikke opgivet, men vi har den der tidsfrist, og der skal ske et eller andet, siger biologen, der repræsenterer Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm i arbejdsgruppen.

Loftet trænger også til en kærlig hånd.

To forslag i pipeline

Finn-Ole Sonne Nielsen bekræfter, at man arbejder i fællesskab på at finde en løsning i Hammersholm-sagen. Han mener dog ikke, at løbet er kørt, hvis Foreningen Bornholm ikke kan præsentere en løsning inden jul.

– Vi er ikke helt enige i, at løbet er kørt. Vores dilemma er, at vi har konkrete idéer og forslag, men de kræver, at Søren Friese og Naturstyrelsen skal gå ind og støtte aktivt, siger Finn-Ole Sonne Nielsen.

Han fortæller, at arbejdsgruppen under Foreningen Bornholm har arbejdet med tre forslag. Idéen om et Kulturhistorisk Museum er formentlig ikke længere i spil, og de to andre kan Finn-Ole Sonne Nielsen ikke løfte sløret for endnu.

Han gentager, at bolden ikke kun ligger på Foreningen Bornholms banehalvdel.

– Det er ikke vores ansvar alene. Hvis vi ikke finder frem til en løsning, som vi alle er enige om, kan det blive til en retssag.

FAKTA

Hammersholm, oprindeligt Slotsvangegaard eller Slotsladegaarden, er en fæstegård opført i 1725 på Slotsvangen cirka 500 meter nordøst for Hammershus. Adressen er Langebjergvej 15, 3770 Allinge.

Ejendommen ligger højt og frit i landskabet, og har også været nævnt som Hammershus Ladegård.

Stuehuset blev fredet i 2013 efter bygningsfredningsloven.

DEKLARATIONEN

På ejendommen er tinglyst en den 15. marts 1907 på initiativ af Foreningen Bornholm oprettet deklaration, der fastsætter blandt andet:

”… Den nævnte ejendoms areal skal bestandigt holdes samlet under én ejer, så at udstykning ingensinde må finde sted af nogen del af den, være sig ved salg, magelæg, gave, testamente eller på anden måde. […] Påtaleret tilkommer den danske Stat, Nationalmuseet, foreningen ”Bornholm” eller enhver anden dansk forening med samme formål som denne".

Kilde: Fredningsnævnet på Bornholm

DOKUMENTATION

Miljøstyrelsen henledte den 8. november 2022 fredningsnævnets opmærksomhed på, at deklarationen er oprettet før vedtagelsen af den første naturfredningslov i 1917, hvorfor fredningsnævnet kan overveje, om fredningsnævnet er kompetent myndighed i forhold til deklarationen. Fredningsnævnet har den 20. december 2022 foretaget besigtigelse med deltagelse af repræsentanter for Naturstyrelsen, Foreningen Bornholm, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet.

Fredningsnævnets afgørelse fra 22. december 2022:

"Det på ejendommen hvilende forbud mod udstykning er fastsat i en deklaration alene om-handlende anvendelse af og ejerskab til ejendommen. Deklarationen er etableret i 1907 og dermed før lov nr. 245 af 8. maj 1917 om naturfredning, hvorved fredningsnævn blev oprettet til etablering af naturfredninger.

Deklarationen ses ikke suppleret med en påtaleret eller anden kompetence for fredningsnævnet (...). Som følge af det anførte, og da fredningsnævnet ikke på andet grundlag ses tillagt kompetence til at behandle en ansøgning om dispensation fra omhandlede 1907-deklaration, afviser fredningsnævnet sagen på grund af nævnets manglende kompetence. Det kan ikke gøre nogen forskel i ovenstående, at fredningsnævnet ikke tidligere har vurderet sin kompetence i forhold til omhandlede deklaration fra 1907".