Fantastisk fund på Bornholm

Unikke solsten viser, at vores forfædre også kæmpede mod klimaforandringerne.

På den arkæologiske udgravning Vasagård på Bornholm har forskere fra Københavns Universitet, Nationalmuseet og Bornholms Museum gjort enestående fund, som kaster nyt lys over stenaldermenneskers reaktion på dramatiske klimaændringer for omkring 4.900 år siden. Det fortæller Nationalmumsset.

Denne forskning, der er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Antiquity, viser, hvordan de såkaldte solsten, der sandsynligvis spillede en central rolle i datidens samfunds rituelle praksisser som respons på et voldsomt vulkanudbrud. Solstenene er unikke for Bornholm og er flade skiferstykker med indridsede sol- og markmotiver. De blev fundet på stenalderpladsen Vasagård syd for Åkirkeby, hvor de var deponeret i grøfter ved en samlingsplads sammen med dyreknogler, ituslåede lerkar og flintegenstande, der var rester fra rituelle fester.

– Vi har længe vidst, at solen var omdrejningspunktet for de tidlige agerbrugskulturer, vi kender til i Nordeuropa. De dyrkede jorden og var afhængige af solen for at få høsten i hus. Hvis solen i en længere periode har været nærmest forsvundet på grund af dis i stratosfæren, må det have været ekstremt skræmmende for dem, forklarer arkæolog Rune Iversen fra Københavns Universitet, der har deltaget i udgravningerne på den bornholmske stenalderplads sammen med Bornholms Museum og Nationalmuseet.

Ofringer af sten

Disse rituelle ofringer af solsten faldt sammen med et vulkanudbrud, der havde betydelige konsekvenser for klimaet i hele Nordeuropa. Det menes, at bornholmske stenalderfolk måske forsøgte at påvirke eller forstå de naturkræfter, der truede deres eksistens, ved at ofre symboler på det, der var essentielt for deres overlevelse. Nemlig solen.

Rune Iversen vurderer, at fundene fra Vasagård også viser en signifikant ændring i brugen af området efter de rituelle ofringer.

– På samlingspladsen, vi har udgravet på Bornholm, kan vi se, at beboerne efter ofringerne af solstenene ændrer pladsens struktur, så de i stedet for offergrave bliver forsynet med omfattende palisaderækker og kulthuse. Hvorfor ved vi ikke, men igen er det nærliggende at tro, at de voldsomme forandringer, de har været udsat for, må spille ind på en eller anden måde, siger han.

Minder om Stonehenge

Forskningen indikerer, at denne periode også var præget af andre udfordringer som sygdomme og demografiske forandringer. Nyere DNA-studier har påvist, at pest var udbredt og bidrog til et markant befolkningsfald. Samtidig begyndte tragtbægerkulturen, som havde været dominerende, at forsvinde.

Solstenene fra Vasagård bliver nu en del af en udstilling på Nationalmuseet. Man kan se dem fra den 28. januar som en del af Nationalmuseets udstilling om stenalderen.

– Solstenene er fuldstændig unikke; også i europæisk sammenhæng," siger Lasse Vilien Sørensen, seniorforsker på Nationalmuseet og medforfatter til forskningsartiklen.

– Det nærmeste, vi kommer på en tilsvarende solkult i stenalderen, er Stonehenge i England, som nogle forbinder med solen. Med solstenene er der derimod ingen tvivl. Det er ganske enkelt en hen helt utrolig opdagelse, som viser, at solofringer er et ældgammelt fænomen, som vi støder på igen med klimakatastrofen i år 536, hvor flere store guldfund er nedgravet som ofringer, slutter Lasse Vilien Sørensen.