En aften med elektronisk pop-magi

En aften med elektronisk pop-magi
Den elektroniske pop-artist Stanie fangede publikum fredag aften i Musikhuzet i Rønne. Foto: Annika Agerskov Pedersen
NOTITS | KULTUR | Lørdag 30. september 2023 • 08:35
NOTITS | KULTUR | Lørdag 30. september 2023 • 08:35

Stanie tog ifølge arrangørerne fredag publikum i Raschs Pakhuz med på en musikalsk rejse gennem håb, tab, forvirring og tilgivelse med hendes seneste album, Tunes of Tomorrow. Et album, der også handler om at tro på sig selv, når livet kaster udfordring efter udfordring i ens retning. Stanies musik er en påmindelse om, at du er god nok, præcis som du er.

Men det er ikke kun musikken, der gør Stanie til noget særligt. Hendes energiske og medrivende optrædener får publikum til at danse og synge med i en elektrisk atmosfære, der kun kan beskrives som magisk fremgår det i en pressemeddelelse. Stanie er ikke kun en musiker; hun er en oplevelse. Hendes musik er en invitation til at udforske følelser, drømme og fantasier gennem lyd.

Den 21-årige elektroniske pop-artist, fortryllede med fængende beats og medrivende lyduniverser, og leverede en koncert, der i overført forstand satte ild til scenen.

Det skriver Annika Agerskov Pedersen fra Musikhuzet i en pressemeddelelse. av

FÅ ABONNEMENT