Efterårets fine delikatesse venter i skoven
Skynd dig. Du kan lige nå at få fat på en af efterårets store delikatesser.
Når man tænker på kastanjer, så er det stikkende bolde med flotte glatte kroppe til de vildeste dyr, der i skøn forening af tændstikker og garnrester pynter vinduerne hos familler med børnehavebørn, de fleste tænker på.
Det er selvfølgelig de kendte hestekastanjer, der her er tale om. For de fleste mennesker er det den absolut eneste måde at bruge de let fedtede frugter på. Men i disse tider, hvor energipriserne er på vej op og man må spare sammen til sin elregning, så kommer her et sparetip: Man kan lave vaskemiddel af kastanjer. Saml en håndfuld og blend dem groft, læg dem herefter til tørring et par timer. Kom dem i en skål og hæld kogende vand på dem. Lad sæben trække i 20 minutter. Sigt sæbevandet gennem en fintmasket si to gange.
Der går sæbe fra cirka tre kastanjer til en vask. Vasketøjet skulle dufte af frisk luft, når man har brugt den naturlige sæbe. Det er en smart og fiks måde at komme de der kastanjedyr til livs.
Det er nu ikke hestekastanjer det handler om i dag, men spisekastanjer. Det er ikke noget, man har den store tradition for at bruge i madlavningen i Danmark, men i Sydeuropa har kastanjerne opnået den stjernestatus de fortjener.
Det kræver lidt at sætte tænderne i kastanjerne. Først skal træet findes, så skal de stikkende kastanjer samles – heldigvis stikker de ikke helt så meget som deres fætre hestekastanjerne. Piggene er lidt blødere.
Så kommer arbejdet med at befri kastanjerne fra overfrakken. Det kan klart bedst betale sig at gå efter de store kastanjer. Når man har en god bunke kastanjer, så skal der med en skarp kniv skæres et kruds i toppen. De fleste vil herefter sætte dem på et ovnfast fad med salt og bage dem, til skallen har løsnet sig. Hvis man er en af de heldige, der har hvor tids luksus, nemlig en brændeovn med tilhørende brænde, så spar på stømmen og læg delikatesserne direkte på brændeovnen.
Når skallen på kastanjerne er åbnet lidt, kan man med snilde og en kniv fjerne hele skallen.
Nu kan man vælge at spise dem som en snack med lidt salt og et godt glas rødvin, eller man kan lave alle mulige retter af dem.
Nettet bugner med forslag, som kanstanjemarmelade, fyld til pandekager og så videre.
Jeg vil bruge dem til som tilbehør til en græskarsuppe, så jeg kan få brugt det halve græskar, jeg har liggende i mit køleskab.
Græskarsuppe med kastanjebrød
4 personer
Et halvt græskar, der er befriet for skal og kerner
Et løg
3 fed hvidløg
1 dl. olivenolie
Frugteddike
Skær græskar, løg og hvidløg ud i mindre stykker og svits det hele i halvdelen af olien.
Kom nu eddike på og lad det koge næsten væk. Vand på så det dækker.
Hvis man har lidt hønsefond, kan man selvfølgelig også bruge den i stedet for vand. I det hele taget kan man komme næsten hvad som helst i suppen - der er ingen regler.
Kog til græskarret er mørt og blend suppen. Hvis den er for tyk, kan man spæde med lidt vand til ønsket konsistens. Kog op og smag til med salt, peber og måske lidt chili.
Kastanjebrød
Kastanjer
Mel
Smør
Grønkål
Skalotteløg
Chili
Solsikkekerner
Kom en god håndfuld kastanjer i en foodprocessor med ligeså meget mel og lidt salt. Blend det hele. Dejen skal være blød men fast. Justér med med lidt vand eller mel.
Rul dejen ud til cirka 15 gange 3 centimeter bånd. Steg dem gyldne i smør.
Rist kastanjer, solsikkekerner og grønkål, ligeledes i smør.
Anret suppen i en pæn skål med brødet ovenpå og pynt med løgringe, solsikkekerner, grønkål og de ristede kastanjer.
Kastanjer
Er en af efterårets fineste spiser.
Hold øje med små “pelsdyr” på jorden under træerne.
Mulighederne er mange, men det kræver lidt forarbejde at klargøre dem.
Spisekastanjerne kendes ved, at skallen ikke har hårde pigge men mere bløde, dog stadig stikkende pigge. Spisekastanjerne er typisk også lidt mindre end hestekastanjerne.
Husk at tjekke, om det er de rigtige, du har fået med hjem - ellers er det bare med at finde tændstikker og garn frem.
Ernæringsmæssigt kommer spisekastanjer op på siden af kartofler.
De kan holde sig i cirka 10 dage i køleskabet.

MEST LÆSTE

Rættframmer
Hvis man er ‘rættframmer’, er man ligefrem.
OM BORNHOLMS TIDENDE
LÆS AVISEN DIGITALT
Læs avisen på din computer
Download app til Apple
Download app til Android
Ansvarshavende chefredaktør: Kristoffer Gravgaard.
Bornholms Tidende, Nørregade 11-19, 3700 Rønne.
Hovednummer: 56903000. Redaktion: 56903081. CVR nr: 35244115
© Bornholms Tidende Tekst, grafik, billeder, video, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. Bornholms Tidende forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indhold med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11b og DSM-direktivets artikel 4".
Generelle handelsbetingelser | Cookie- og Privatlivspolitik | Cookiedeklaration