Ejermanden forklarede, at det ikke var meningen, at ræven skulle ligge der til offentligt skue ved cykelstien. Den ville blive fjernet med det samme og i øvrigt blive kasseret, da den har været død i et stykke tid og var meget "brugt".
I den korte tid ræven lå ved den befærdede cykelsti nåede den dog at vække en del opsigt.
Den bornholmske bestand af ræve blev udryddet af ræveskab i 1980’erne. Nogle mener dog, at der findes nogle få ræve på øen. Der er gjort fund af døde ræve, men her har sagkundskaben hældt til den opfattelse, at det har handlet om nogen, der har fragtet døde ræve hertil og anbragt dem i den bornholmske natur.