Det var Sørens! Nej, det er Vickis bornholmske ambassade

I årtier har Sørens Værtshus været samlingssted for mange bornholmere i København. Vicki Larsen har drevet værtshuset siden 2001, og selvom klientellet har bredt sig ud og også tæller mange ikke-bornholmere, så er der stadig bornholmske stamgæster, der hænger ved.

Der sidder folk ved samtlige caféborde ude foran Sørens Værtshus i København. Det er torsdag eftermiddag, og venner, kolleger, kærester og ægtefæller i alle aldre taler om job, kærlighed, biler, børn, og hvad der ellers optager dem i deres liv. To veninder tager plads ved et bord, der netop er blevet ledigt. De trænger altså til en fyraftensøl og til at vende arbejdsdagen, lader de bemærke, og den ene smutter indenfor efter to øl, mens den anden tager plads og finder telefon og cigaretter frem.

Klokken er 16.51, og selvom der egentlig er sol i et par timer endnu, så forsvinder den langsomt bag de etagebygninger, der omkranser pladsen.

– Det skiftede godt nok hurtigt, noterer en gæst og sætter solbrillerne i panden, lyner sin windbreaker helt op i halsen og gør sig klar til at gå.

Og selvom hun siger det, alle nok tænker, så bliver de fleste gæster stædigt siddende med klaprende tænder og forsøger at ignorere den hårde erkendelse, at det stadig er pivkoldt, selvom det er midt i april, og vejr-appen altså sagde 17 grader lige før.

For nu er det jo forår, og bare fordi solen pludselig er gået væk, så skal de kolde fadøl nydes udendørs. Men det er ikke uvant, for folk sidder ude hele året, og fortovet er trækplastret her på Sørens Værtshus, der i folkemunde bærer den uofficielle titel som 'Den bornholmske ambassade'.

Bornholmere tiltrækker andre bornholmere

Hvor kaldenavnet 'Den bornholmske ambassade' kommer fra er en kende uklart. Måske det bare er en af de ting, en person har slynget ud i luften en tilfældig aften for mange år siden, og så har det hængt ved. Det har i hvert fald cementeret sig i en sådan grad, at den nuværende indehaver for nogle år siden fik lavet et officielt ambassadeskilt, der hænger i værtshusets kælder, hvor der er dansegulv.

Fortællingen om Sørens Værtshus i København er fortællingen om en bornholmsk oase og et samlingspunkt, der i årtier har tiltrukket bornholmske fraflyttere og feriegæster, der pludselig har fundet sig selv i hovedstaden søgende efter et sted at tage hen, der føles lidt hjemligt.

Siden 1988 har det båret navnet Sørens Værtshus – et navn, mange bornholmere nok vil forbinde med Sørens Værtshus i Snogebæk – men med undtagelse af navnet, så har de to steder intet med hinanden at gøre rent forretningsmæssigt. Men historierne om de to er alligevel flettet sammen, da begge steder i sin tid blev startet af den bornholmske restauratør Orla Arvidsen med nogle års mellemrum.

Vicki Larsen har stået bag baren på Sørens Værtshus, siden hun kom til København i 1991. I 2001 overtog hun stedet. Foto: Line Søndergaard Hansen 

– Jeg kom hertil i 1991, men jeg har arbejdet for Orla (Arvidsen, red.) på Balka Strand, så vi kender hinanden alle sammen, fortæller indehaver Vicki Larsen.

Hun er fra Nexø og kom til København i 1991, hvor hun startede med at arbejde i baren under den tidligere ejer, Tommy Håkansson.

– Jeg var lidt kendt for at spille håndbold i Nexø, og en, der hedder Allan, var kendt for at spille fodbold, så vi blev ansat. Bornholmere bag baren tiltrækker andre bornholmere, og så blev det et bornholmersted.

Som 23-årig blev hun chef, og i 2001 overtog hun stedet efter Tommy Håkansson, og hun har altså været galionsfigur og fast inventar lige siden.

– Jeg kan bare godt lide den her branche, og jeg er god til det. Jeg tror, jeg er rigtig vigtig for Sørens, og for at de gamle synes, det er fedt at komme her, så skal jeg være her, for jeg har bare altid været her, siger hun.

Ikke noget, der har forandret sig

Ved første øjekast er det måske ikke til at spotte, at Sørens Værtshus har dybe rødder i det bornholmske. Men repræsentationen er der, både på flere af væggene, som en bornholmsk kunstner har fået lov at udsmykke, og i postkassen, hvor et eksemplar af Bornholms Tidende bliver leveret sammen med Ekstra Bladet. Og så naturligvis bag baren, hvor tre af fadølshanerne bærer logoet Svaneke Bryghus.

– Jeg var den første med Svaneke-øl i København. Det måtte man ellers ikke på det tidspunkt for Carlsberg, men der var en chef, der var bornholmer, og han gav lov til at få tre af deres haner, fortæller Vicki Larsen.

Hun har drevet Sørens Værtshus i over 20 år, og selvom der har været nogle ændringer hist og her, så synes hun ikke, stedet har forandret sig synderligt meget.

– Dem fra min årgang, der kommer her måske en gang om året, siger, ’ej, der er ikke noget, der har forandret sig, og der bliver spillet samme musik’. Men det tænker jeg også, folk godt kan lide, siger hun og tilføjer, at netop musikken er en vigtig del af Sørens Værtshus' dna.

– I 90'erne kørte vi med livemusik i kælderen, og det var en kæmpe succes dengang. Men på et tidspunkt begyndte folk at komme senere og senere, når musikken var slut, så vi tog det væk. Så nu er det en musikboks, forklarer hun og tilføjer, at der blandt hendes 20 ansatte kun er to andre end hende, der er oplært i at styre og udvælge den nøje kuraterede playliste, som hverken indeholder techno eller hård rock, men mere easy-going musik man kan synge med på, som hun selv beskriver det.

– Det betyder virkelig meget. Det gjorde det ikke dengang, for der var vi lidt alene med det her segment, men nu er der kommet steder som Heidis Bier Bar og Proud Mary, som rammer de samme mennesker som os. Vi er ikke så sikre om natten, som vi var i gamle dage. Hvis du spiller fem dårlige numre, så går folk bare videre til det næste sted, forklarer hun.

Den bornholmske repræsentation ses blandt andet i baren, hvor tre af fadølshanerne er fra Svaneke Bryghus. Foto: Line Søndergaard Hansen

Stedet for alle

Og de mennesker, som Sørens Værtshus rammer, er folk i alderen 23 og opefter, vurderer Vicki Larsen. Og hvis man kigger rundt på baren, der i løbet af aftenens komme er blevet mere fyldt, så er der både folk i 20'erne op til 60'erne. Der er større og mindre grupper, der er faste gæster og turister, der forsøger at blive klogere på udvalget af fadøl.

Vicki Larsen tilføjer, at der heller ikke har været den store udskiftning i klientellet over årene.

– Men oven på coronaen har jeg fået rigtig mange journalister, nyhedsværter og unge politikere, som er blevet ved med at komme, forklarer hun.

Og så er der selvfølgelig bornholmerne, som også stadig hænger ved.

– I starten af 00'erne tænkte jeg, at det kun var bornholmere, der kom her, og hvad gør jeg den dag, de alle sammen flytter hjem igen? Sådan er det ikke længere. Selvfølgelig kommer der stadig bornholmere, og jeg kender en del af dem, men i takt med man bliver ældre, er der også en del af dem, jeg ikke kender. Men jeg kender deres forældre. Når der kommer nogle unge ind, så spørger de'er du Vicki?' .. og så ved jeg godt, hvad de vil sige, og så siger jeg bare 'ja, bare hils igen'.

Og at klientellet er bredt, passer meget godt, når hun selv beskriver Sørens Værtshus som 'stedet for alle'.

– Man bliver ikke set skævt på, hvis man ser anderledes ud. Og så er vi kendt for den altid gode stemning, det er let at komme i kontakt med folk. Man kan godt komme herind alene og ikke føle sig alene, siger hun.

De bornholmske stamgæster

Og det har hun sådan set ret i, viser det sig. Det er i hvert fald ikke svært for Tidendes udsendte at falde i snak med to herrer, der sidder ved bord 1, som de kalder det, lige ved vinduet ved siden af baren. De hedder Claus Finne og Jens Olsen og er grandfætre fra Nexø. De har boet i København i mange år, og de er nogle af de bornholmske stamgæster, der er kommet på stedet næsten ugentligt lige siden.

– Jeg er kommet her siden 90'erne, fortæller Claus Finne.

– Og jeg er kommet her siden slut 80'erne, helt fra start. Jeg var faktisk med til at grave kælderen ud, siger Jens Olsen.

Han fortæller, at det er ret usædvanligt, at de kun er to til dagens torsdagsmøde, som de kalder det. De er en større gruppe bestående af både bornholmere og ikke-bornholmere, der har en stående omend uforpligtende aftale om torsdagen på Sørens Værtshus – gerne ved bord 1, som uofficielt er reserveret til dem – hvor de mødes til enten en øl eller en kop kaffe.

De er faktisk så fast en del af Sørens, at de er med til den årlige julefrokost for personalet, og så har en anden stamgæst skruet en lille guldplade i bordet, hvor man kan ane resterne af sætningen 'reserveret torsdag-fredag til rødderne'. Men rødder vil de nu ikke kalde sig selv.

– Men vi er da stamgæster, siger Jens.

Trygt og nærværende

De kommer begge på Sørens Værtshus, fordi stedet har betydet meget for dem socialt, fordi de kender og har kendt mange, der er kommet der, forklarer de.

– Det er indbegrebet af hygge, og det er trygt, og så er det nærværende. Og så er personalet altid høflige og værner om sit stampublikum.

Og det kan mærkes, for både Jens og Claus er på fornavn med samtlige bartendere, og når man kommer så ofte, så bliver der også opbygget en vis tillid.

– Du skriver det bare på min regning, siger Claus til den unge bartender, da han køber en sidste omgang ved 19-tiden, inden de hver i sær skal hjemad. For der er jo også en arbejdsdag i morgen.

De nævner også begge Vicki Larsen – eller 'hende den rådhørende', som Claus kalder hende – og hendes mand som en del af årsagen til, at de bliver ved med at komme.

– Vicki er et socialt godt menneske, siger han, og Jens Olsen supplerer:

– Hun er god til at samle folk. Og der er en oprigtig nysgerrighed for, hvordan man har det, og hvor man er i sit liv.

Vicki Larsen fik lavet det uofficielle ambassadeskilt til værtshusets kælder på Bornholm. Foto: Line Søndergaard Hansen 

Den er langtidsholdbar

Selvom Vicki Larsen ikke selv synes, Sørens Værtshus har ændret sig synderligt meget over årene, så kan Claus godt mærke en forandring.

– I 90'erne var det mere brunt om dagen. Et rafle-værtshus.

Og så kan han også huske i 90'erne, hvor det i høj grad var bornholmere, der stod bag baren. Sådan er det heller ikke længere, og adspurgt om de anser Sørens Værtshus for at være et bornholmsk sted, trækker de også lidt på det. Men der er generelt en stor loyalitet om Sørens Værtshus blandt bornholmerne, siger de.

Siden Sørens Værtshus fik sit navn i 1988, er også andre bornholmske etablissementer blomstret op i København. Men ikke noget, der kan slå Sørens af pinden som bornholmsk tilhørssted, vurderer Jens.

– Hvis der er noget, der skal være den bornholmske ambassade, så er det her. Den er langtidsholdbar!