– Nej, kun på afstand. Vi ville faktisk gerne hertil, men vi kunne ikke, siger hun her i sit og gemalens hus på Sigtemøllevejen, mens fuglene uden for det drivhus i deres have, som vi sidder i, kvidrer lystigt og vidner om, at sne, kulde og jul lige nu og her i sommervarmen er fjerne fænomener.
Det er teaterchef Jens Svane Boutrup, der har bestilt hende til at skrive stykket og instruere det.
– Jens spurgte mig, kan du skrive et stykke om sne? Ja, svarede jeg, det kan jeg godt. Og Jens is wonderfull, og han fortsatte: It would be really good, if it was a comedy.
Ja, det måtte gerne blive en komedie, ler Rhea Leman ved tanken.
– Jeg sagde, "ja, det er min specialitet". Og så begyndte jeg at gå rundt og tænke over, hvor i alverden jeg skulle begynde. Hvad skulle det handle om? Men så kom jeg i tanke om, hvordan jeg dengang Hans og jeg kørte rundt på øen og søgte efter huse tænkte over, hvordan man nogle steder kunne fornemme, at nogen havde købt et hus, og så var det blevet for stort et projekt. Så blev de skilt – og så står huset halvfærdigt tilbage. Det billede blev ved at komme tilbage til mig, og i det hus begynder hele stykkets historie oppe i mit hoved. Og det gik også op for mig, at det skal være et climate play, et stykke om ekstremt vejr, som vi oplever i disse år.