De fire kvindelige pionerer

De fire "bornholmske" kvinder på "Cobra – de kvindelige kunstnere" på Jornmuseet i Silkeborg har alle fået sat deres aftryk i kunsthistorien.

Takket været den tyske friherre, kunsthandler og kunstmæcen Herbert von Garvens i eftertiden så berømte kunstnerkollektiv på Abildgaard i Sandkaas under Anden Verdenskrig kom bevægelsens vugge delvis til at stå på Bornholm.

Blandt de kendteste danske navne var Else Alfelt, Ejler Bille, Henry Heerup, Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Sonja Ferlov Mancoba, Erik Ortvad og Erik Thommesen. Samtlige havde tæt tilknytning til Bornholm i årene frem til Cobras opkomst.

På Abildgaard kunne kunstnere bo og betale med arbejde eller billeder i en tid, hvor deres dagligliv var præget af materiel fattigdom. Den abstrakte kunst var ikke populær. I perioder levede de under eksistensminimum og kunne knap brødføde sig selv.

Trekantsdrama

Også udlændinge i det gryende Cobra som Brands, Constant, Rooskens nød godt af den bornholmsk/tyske generøsitet. Mens Ejler Bille og Sonja Ferlov allerede i 1930'erne i Gudhjem arbejdede med surrealismen som afsæt til cobra.

Men projektet var nær blevet kvalt i fødslen, fordi initiativtageren Jorn dyrkede et længerevarende forhold til Constants hustru. Jorn med familie boede i et af von Garvens ejet hus på Strandstien, mens Constant holdt til oppe på selve Abildgaard.

Den forsmåede ægtemand tog damperen bort, mens begivenhederne for Jorn gav stof til maleriet "Ugler i mosen", som i dag befinder sig på Helligdommen. Maleriets tre figurer, den ene et selvportræt, symboliserer aktørerne i trekantsdramaet.

Fire i Silkeborg

Af de fire deltagere på "Cobra – de kvindelige kunstnere" med tilknytning til Bornholm forekommer Sonja Ferlov aktuelt mest levende. Ikke kun på grund af Kjærenæs-projektet. Helligdommen ejer adskillige af hendes værker, som også findes på gaden i Rønne.

Væveren Mille Heerup, der også er repræsenteret på Helligdommen, var født Westh og gårdmandsdatter fra Vestermarie. Hun var gift med Henry Heerup, mor til kunstnerne Nanna Hertoft og Ole Heerup og i øvrigt moster til keramikerne Marie og Ulla Hjorth.

Mens Else Alfelts og Anna Thommesen tilknytning til øen daterer sig til ungdomsårene i Sandkaas, hvor førstnævnte dannede par med Carl Henning-Pedersen, med hvem hun har fået eget museum i det jyske.

Mod og kvindehjerte

Væveren Anna Thommesen har med sine billedkompositioner mellem natur og abstraktion opnået klassikerstatus i dansk kunst. Hun debuterede med kludetæpper under Anden Verdenskrigs materialeknaphed.

Hun måtte først affarve kludene for siden at give dem sine egne farver, som hun fremstillede af opgravede rødder og planter på Bornholm, hvor hun og billedhuggeren Erik Thommesen boede under primitive forhold fra 1943 til 46.

Og sønnen, maleren Klaus Thommesen, blev født.

Anna Thommesen havde i øvrigt mod og kvindehjerte til at hævde sin kunstneriske integritet, da selveste Dronning Margrethe i to omgange løb storm på hendes fornemme udsmykning i Roskilde Domkirke – altertæppe, knæfald og antependium – udført for Statens Kunstfond i 1975.