Rotaryklubben skriver om prisen:
"Foreningen De bornholmske Jernbaner har igennem en menneskealder haft til formål at genetablere et stykke af jernbanen mellem Nexø og Rønne. Det har måske nok lange udsigter, før det bliver en realitet, og det kræver også et langt sejt træk.
Foreningens hovedaktivitet i ventetiden er at drive DBJ Museum i Nexø på hjørnet af Ndr. Strandvej og Kystvej.
Frivillige har gennem mange år arbejdet med at restaurere togvogne og skaffe materiale om jernbanen på Bornholm. Som resultat af arbejdet kan man på DBJ Museum se et stationsmiljø, en lille tidslomme, fra for cirka 90 år siden. Det er imponerende arbejde, som er med til at profilere Nexø, og som bidrager til turistaktiviteterne i byen.