– Undersøgelserne har blandt andet vist, at der efter alt at dømme var tale om glatføre, da den ene bus kom over i den anden vejbane, hvilket omkring klokken 09.31 forårsagede det alvorlige frontale sammenstød mellem de to busser på Landevejen ved Eskerod nær Hornslet, fortæller politiet.
Intet i deres efterforskning tyder på, at sammenstødet skete på grund af hverken påvirkning eller defekte busser, og de betragter det som et tragisk trafikuheld.
Det er nu op til Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi at vurdere, om der skal rejses tiltale i sagen.