Ud med fersk kød, ind med færdigretter
Sortimentet på hylderne undergår en total forvandling for at imødekomme de sultne og tørstige folkemøde-gæster.
Mette Jensen skruer markant ned for det ferske kød, som reduceres med mindst 50 procent, da folkemødegæsterne sjældent kaster sig over madlavning, mens de er i Allinge. Pladsen overtages af convenience-varer som færdigretter, sandwiches og salater, hvor salget mangedobles med helt op til 20-30 gange det normale.
Også bagerbrødet er en enorm post; her er en medarbejder dedikeret udelukkende til at fylde gulerodsbrød og kager op hele dagen.
Drikkevarer er ligeledes i fokus, og butikken henter ekstra paller af hvidvin og rosé hjem samt ekstra kølere for at sikre kølig vin til tørstige ganer. Der gøres også ekstra plads til økologiske og plantebaserede produkter, mens grøntafdelingen skæres ind til kun at omfatte løs frugt som æbler og bananer.