På sit seneste møde skulle rådet udpege et par begrundede forslag til modtagere af årets pris, som er en anerkendelse af modtagerens indsats for det bornholmske kultur- og idrætsliv.
Rådet valgte at indstille amatørarkæolog og historisk formidler Klaus Thorsen og Gudhjem Museum. For Klaus Thorsens vedkommende er det andet år i træk, og sidste år begrundede rådet indstillingen med, at han formidler historien på en personlig måde, så den sætter sig som et stærkt og varigt minde, både på Bornholms Middelaldercenter, i foredrag og i medierne.
Kultur- og Lokalsamfundsudvalget forventes at udpege prismodtagerne blandt de indkomne indstillinger på et møde 24. august.