Biskopper vil stoppe mulighed for at fravælge kvindelige præster

NOTITS | KULTUR | Mandag 29. august 2022 • 08:13
Af:
Ritzau
NOTITS | KULTUR | Mandag 29. august 2022 • 08:13

Et flertal af landets biskopper mener, at folkekirken ikke længere skal kunne kønsdiskriminere mellem mandlige og kvindelige præster ved ansættelse.

Det skriver DR, som har lavet en rundspørge blandt landets ti biskopper.

Folkekirken og trossamfund er som de eneste arbejdspladser i Danmark undtaget dele af ligebehandlingsloven, som ellers skal sikre, at mænd og kvinder har de samme vilkår på arbejdsmarkedet.

Biskoppen over Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, siger til DR, at en præst alene skal ansættes på baggrund af kvalifikationer, teologiske og åndelige holdninger.

– Hvis du spørger mig, har den regel været der for længe. Vi er nødt til at gøre det klart som folkekirke, at hos os bliver man ikke ansat på baggrund af køn eller seksualitet, siger han.

DR har også lavet en undersøgelse blandt landets kvindelige præster. Her fortæller hver sjette kvindelige præst, at de har følt sig nedgjort på grund af deres køn.

Ud af 549 kvindelige præster fortæller 16 procent, at de inden for de sidste fem år er blevet udsat for nedgørelse på grund af deres køn på deres arbejde.

Undtagelsen fra ligebehandlingsloven blev ifølge Kirkeministeriet indført for at beskytte religionsfriheden, skriver DR.

Den vedrører ifølge ministeriet "alene valget af præst". Den omfatter altså ikke eksempelvis forskelsbehandling af præster i hverdagen.

Ritzau forsøger at få en kommentar fra kirkeminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og ligestillingsminister Trine Bramsen (S).





En sijllavitta



‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
FÅ ABONNEMENT